245 / 308
240
Veien til Amalienborg, selv skulde afhente dem
hos ham i Læderstræde.
Saaledes skete det ogsaa. Da jeg Mandhg
Morgen henimod Kl. 9, pyntet og stram til Au-
dientsen, indfandt mig hos Bogbinderen, havde
han zirligt indpakket Bøgerne, og Tiden var saa
knap, at jeg i Hast fik min Pakke under Armen
og ilede til Amalienborg.
Da jeg i det store, tætfyldte Audientsværelse
havde meldt mig for den jourhavende Adjutant
og havde Udsigt til engang omsider at blive
indladt til Hans Majestæt, gik jeg hen i et af
de store Yinduesfordybninger, for at udpakke
Bøgerne, som jeg skulde overrække, og — for
hemmeligt at nyde den Faderglæde, at see mine
Bøger i rødt Saffian med Guldsnit. Forunderligt !
Idet jeg stod der i denne forfængelige Glæde og
aabnede Pakken, slog det underligt ned i mig,
ved Synet af disse to firkantede Stykker, at det
jo var d e m , der havde hjulpet mig til at
kunne flyve!
Ved Audientsen overraskede Kongen mig ved
en Mildhed, som jeg ikke havde gjort Regning
paa; han fortalte mig strax, at han allerede
havde læst i mine «Folkesagn», og at de havde
interesseret ham meget, og indlod sig iøvrigt saa