241 / 308
236
betydede Saameget, og hun jublede i Sandhed
allerede paa mine Vegne ved Tanken, at jeg
skulde til Rom.
Fra nu af var der næsten ikke Tale om
Andet imellem os.
Den ene Tanke udviklede
den anden;
jeg skulde studere
Kunsten, jeg
skulde forberede mig paa at blive Torkel Badens
Efteimand i Kunstakademiet, men først og
fremmest skulde jeg lægge au paa at komme til
at reise.
A t denne hendes Forklaring af vore Drømme
slog an hos
mig
og vakte Tanker, der hidtil
havde slumret sødeligt i mit Bryst, lader sig
let begribe. Jo mere jeg tænkte derpaa, desto
klarere blev
det mig, at min Fremtids Vei
maatte ligge
paa
denne Kant.Men hvordan
skulde jeg- gribe Sagen an?
Den følgende Søndag tilbragte jeg i Kjøben-
havn hos Holtens.
Da vi havde reist os fra
Frokostbordet, kom jeg i en Vinduesfordybning
i Samtale med Christian Holten, og her betroede
jeg ham de nye Tanker, der saa stærkt havde
grebet mig.
«Du maa tale med Fader derom!» udbrød
han. «Det var deiligt, om Du kunde komme til