238 / 308
Vinteren 1822— 23 var ualmindelig mild og
kort paa Bakkehuset. Fru Rahbek havde glemt
sine exotiske Planter ude i Haven, og de over
vintrede derude uden at tage Skacje.
Den 13. December bragte hun mig paa min
Fødselsdag en Bouket derude fra, og den 23.
Januar 1823 bragte jeg hende en anden fra
Marken. '
I de tidlige Foyaarsmaaneder — det maa
allerede have .været i Februar — havde jeg
igjen en Drøm, som, enten man nu skal tro paa
Drømme eller ikke, for mig blev af afgjørende
Indflydelse paa mit hele Livs fremtidige Retning
— for ikke at sige, at den gik i Opfyldelse, det
vilde være en Anmasselse.
Jeg drømte, at jeg gik igjennem en Bue
gang, der havde Lighed med den, som omgiver
Christiansborg Slots Ridebane.
Jeg var iført min Reisehabit fra 1819,
de sorte Tricots Beenklæder, Snørestøvlerne, den
korte Frakke, Randselen paa Ryggen.
Min
Gang var rask og blev ved hvert Fjed lettere
og lettere, mine Skridt længere og længere —
jeg rørte neppe Jorden — jeg kunde flyve!
Som en Svale strøg jeg med store Sving
igjennem Luften og kom omsider ind i et stort
Rum — det var som i en høi Kirke.