236 / 308
231
bagpaa.
Ved et Par Spring kunde jeg altsaa
komme til at kjøre indtil Bakkehuus-Alleen, og
saa havde jeg jo Langbergs Mark til Landings
sted. Som. tænkt, saa gjort.
Der sad jeg bagpaa Karethen og riskerede
ikke, at Nogen skulde skrige: «Slaa bag!"
Det var fortræffeligt! Jeg sad jo meget
godt — saalænge det varede. Men kun altfor
snart var jeg paa det Sted af V e ie n , hvor
Bakkeliuus-Alleen udmunder. Jeg samlede Bø
gerne fast under Armen og dreiede mig, lidt
generet af min Stok, om paa den venstre l o d i
den runde Bøile under Sædet, jeg sad paa, for
at stige af — da jeg, trods al min Behændighed,
paa engang opdager, at jeg ligger paa Ryggen i
det dybe Pludder og trækkes som en Slæde bag
efter Vognen. Min venstre Fod var gledet ind
i Ringen — Benet hang fast i Karetbøilen!
Som i en Rottesax sad mit Been fast, medens
jeg paa Ryggen, i mit Kavaislag som en bred
Slæde, blev slæbt — ellers ret mageligt —
igjennem det dybe, uskadelige Mudder
ad
Roeskilde til!
Jeg var strax iude i Situationen og lod mig
temmelig roligt slæbe, medens jeg — det erindrer
jeg tydeligt — blev enig med mig selv om, at det
ikke var værd at gjøre Anskrig til Kudsken, før