231 / 308
226
Længe ventede jeg ikke paa Svaret.
I lystige Spring saae jeg strax ham selv
komme farende ned til Kroen, for at hente mig
hjem.
Jeg syntes at kunne spore Befrielsen i
alle hans Bevægelser, idetmindste havde jeg Fø
lelsen af, at han var som en undsluppen Fugl,
og den gamle, elskværdige Provst Rasmus Møller
modtog mig i al Venlighed.
Der blev jeg nu et Par Dage, indtil jeg en
Nat, henimod Daggry, af Provstens Kudsk blev
kjørt ned til et Sted ved Stranden, for i en Fi-
skerbaad at sættes over til Fejø.
Paa disse Smaaøer Nord for Laaland, Femø
og Fejø, skulde jeg undersøge, hvorvidt den af
sondrede Befolkning muligvis havde Noget at for
tælle mig. Men Udbyttet var ikke stort, og nu
sad jeg et Par Dage adskilt fra den hele civi
liserede Verden, uden at kunne slippe bort, førend
et forbigaaende Skib kunde optage mig som en
Robinson. Da en Damper omsider nærmede sig,
blev jeg af en Fisker sat ombord og kom saa-
ledes tilbage til Kjøbenhavn.
Naar jeg endnu tilføier, at jeg ogsaa til
bragte stille og vemodige Dage paa Linde-