228 / 308
223
Medens jeg sad der og tegnede, blev jeg
opmærksom paa et gammelt Billede med Fløi-
døre over Alteret, og da jeg havde afvasket et
Hjørne, kunde jeg, uden at være Kunstkjender,
dog nok see, at der her bag det tykke Lag Smuds
var Noget, som i al Fald burde nærmere under
søges.
Da Hospitalets Inspecteur, som havde med-
deelt mig Planen til Nedriveisen, nu tilfældigviis
aflagde mig et Besøg, henvendte jeg det Spørgs-
maal til hain: «Men, naar nu Hospitalet bliver
nedrevet, hvad bliver der vel saa af Maleriet
derhenne?« — «Jo, det bliver solgt paa Auc-
tionen!« — «Hvad troer De, at det vil gaae i?« —
«Aah! Jeg tænker en sex eller syv Rigsdaler!«
Det lod til, at den omtalte Auction var
nærforestaaende, men derefter kunde jeg dog
ikke blive.
«Hør«, sagde jeg, «gjør mig den
Tjeneste at kjøbe det til mig, og henvend Dem
angaaende Betalingen til Kammerraad Schmidt
paa Corselitze. Jeg skal underrette1ham.«
Han lovede det.
Jeg skrev til Schmidt og
henviste ham til den antiquariske Gommission,
med hvilken han stod i jevnlig Correspondance.
Jeg fik min Indberetning angaaende Hospitalet
færdig, ligesom min Tegning, og afsendte det
Hele, inden jeg drog over til Laaland.