225 / 308
220
sjeldent hos den elskværdige Gartnerfamilie P e
tersens paa Frederiksberg i idylliske Stemninger,
som jeg mindes med Taknemlighed.
Min ned
brudte Sundhed gjenoplivedes ved den daglige
Færden frem og tilbage mellem Bakkehuset og
Staden.
I min vemodige Tilværelse havde jeg dette
Foraar et Drømmesyn, som blev staaende, da jeg
vaagnede, og opskrevet som et lille «Digt i Drøm
me», dobbelt kjært for mit sørgende Hjerte, da
det, ti Aar derefter, stod for mig som en For
udsigelse og mødte mig i Virkeligheden.
Jeg meddeler det her, ganske saaledes, som
jeg allerede i hin Tid nedskrev det.
«Jeg drømte, at jeg var — «om jeg var
paa Jorden, jeg veed det ikke; om jeg var i
Himmelen, jeg veed det ikke» — men d e r
maa jeg dog nok have været, thi min Tilværelse
var en Salighed.
Jeg sad omgiven af endeel elskelige Børn,
eller Engle, som legede rundt om mig. Et af
disse salige Væsener, en elskelig lille En, kom
oftere hen til mig og stod hos mig, lænet til
mine Knæ og talede med mig.
«Hvem er Du?» spurgte jeg, og hun sva
rede: «Jeg er Din første Datter!» «Det er dog
tungt», sagde jeg, «at Du, som lever her i en