229 / 308
224
Men førend jeg reiser videre, maa jeg dog
strax her meddele det endelige Udfald af disse
mine dilettantmæssige Bestræbelser.
Hospitalet blev ikke nedrevet; det staaer
der den Dag i Dag og vil staa en god Tid endnu.
Jeg modtog en Taksigelsesskrivelse fra Commis-
sionen. Men Maleriet? — Jeg glemte det! Der
kom Andet imellem, blandt Andet en Uden-
landsreise i et Par A a r , og det var næsten
forsvundet af min Erindring.
Da jeg nogle
Aar efter, var kommen hjem fra Reisen, blev jeg
af min gamle Ven, Justitsraad Thomsen, med
mange mig ubegribelige Ord og Fagter, op
fordret til en Dag at indfinde mig i den Oldnor
diske Samling, der var Noget, jeg skulde see,
han vilde ikke sige mig, hvad det var.
Der viste han mig nu en Altertavle med
Fløie, malet af en gammel, nederlandsk Mester,
forestillende «De h e l l i g e tre K o n g e r s T i l b e
d e ls e » , og den ene af Kongerne — Portraitet af
Kong Hans.
Jeg fandt det Altsammen meget mærkvær
digt, men blev først overrasket, da Thomsen
yttrede: «Det kan vi takke Dem for!» — »Mig!
Hvorledes?» — «Det er det Billede, som vi har
faaet sendt fra Schmidt paa Corselitze.» — «Ah!
Ja saa!» saa forstod jeg det, og jeg fandt, at