230 / 308
225
det var et ganske godt Udbytte af min Reise til
Falster, da dog Hospitalet ogsaa blev reddet.
Efterat jeg havde touret om paa Laaland og
faaet adskillige gode Sagn i min Pose, kom jeg
en varm Middag til Kjøbbeløv, hvor jeg indkvar
terede mig i Kroen.
Et Par Gaarde derfra laa
Præstegaarden, og i denne sad der en theologisk
Student, som jeg havde stor Lyst til at besøge,
det var — Christian Winther.
Jeg havde en Slags Formodning om, at han
der holdtes, om ikke just i Stuearrest, saa dog
med lidt Strenghed til Bogen af den velærvær
dige Stedfader, og jeg var altsaa ikke vis paa,
at et Besøg af en Kammerat fra Kjøbenhavn,
vilde blive godt optaget der i Huset.
Men see
min Ven vilde jeg dog; idetmindste skulde han
vide, at jeg havde været nærved at banke paa
Døren.
Jeg skrev derfor paa et Stykke Papir de
første Linier af et af mine Digte, hvortil Chr.
Winther engang havde componeret Musiken:
«Jeg kommer med Sang og med Spil!
Jeg kommer med Suk og med Taarer — »
og sendte denne Billet med en lille Dreng hen i
Præstegaarden.
15