237
a t reise til Ita lie n , og je g , n aa r jeg er færdig
med
min
E x am en , kunde komme til Dig bag
efter!'»
Han kaldte sin F ad er hen til V induet, hvor
vi
sto d e, og sagde ham , a t vi 'havde en deilig
Plan a t betro ham .
Vi skulde komme ind i
hans egen
Stue,
svarede han. Vi løftede ham
altsa a paa vore Arme og bare ham ind i Stuen,
hvor han skulde høre os.
Han havde allerede tidligere, som
fortalt,
været interesseret for min Fremtid, og da jeg
nu
her i Korthed havde meddelt ham min
Plan
angaaende Kunstakademiet, og, som en Betingelse
herfor, om en Reise til Italien, vandt den
hans
fulde Bifald, og dette saameget mere, som han,
der var en Søstersøn af Abildgaard, havde en
særegen Interesse for Kunsten
og
for Kunst
akademiet.
"Du maa tale med Kongen!» sagde han, da
jeg var færdig med mit Referat. «Har Du aldrig
før talt med Kongen?» — «Nei, men med Prinds
Christian.» — «Ham maa Du ogsaa tale medj
men Du maa tale med Kongen.» — «Men han
kjender mig slet ikke.» — «Har Du ikke skrevet
Noget, som Du kunde tilegne ham?» — «Jo!»
udbrød j e g , »jeg er ligeved at være færdig
med fjerde Deel af F o l k e s a g n e n e , den er i