253 / 308
248
var temmelig koldt.
Ingen af de Andre havde
nydt saadan Modtagelse, som jeg, og jeg sporede
snart, at det var dem ligegyldigt.
Da Julen nærmede sig, yttrede Baronessen
det Ønske at samle Landsmændene til en dansk
Juleaften, og jeg blev anmodet om at træffe For
beredelserne , men Brøndsted havde ihast aftalt
med de Paagjældende, at Juleaftenen skulde
holdes hos ham, og den blev baade dansk og
gemytligere. Til Festen havde baade han og jeg
skrevet Viser.
Da Nytaarsaftenen nærmede sig, havde Malte
Brun lagt Beslag paa mig og flere af Lands
mændene, og uagtet vi hellere havde feiret denne
Afsked med det gamle Aar paa fri Haand, maatte
vi dog, skjøndt lidt ærgerlige, finde os heri.
Jeg havde ikke meget tilovers, som man
siger, for denne Literator, uagtet han ofte havde
indbudt mig til sit Bord.
Jeg kunde ikke hos
ham opdage Noget, der svarede til haus berømte
Navn, og om hans literaire Virksomhed fik jeg
en ringere Forestilling, da han en Middag blev
kaldet fra Bordet, for at tale med en Person,
der havde søgt ham, og han betroede mig, at
det var en tilreisende Virtuos, som han skulde
anbefale i et Blad, han for en Deel redigerede.
Paa mit naive Spørgsmaal, hvorvidt han kjendte