258 / 308
253
den store, danske Mester $ned sin trofaste Svend,
Herman Freund, paa Veien til Værkstederne.
Thorvaldsen gjenkjendte mig strax og tog
mig i sine Arme. Freund saae jeg her for første
Gang, men fra denne Stund af var han mig som
en ældre Broder.
Med dem fulgte jeg nu ind i
Studierne, hvis Storhed og opløftende Skjønhed
overvældede mig.
Den brave og uforlignelige Freund havde
ikke behøvet Thorvaldsens Opfordring til nu at
tage sig af mig. Han førte mig ligefra Thor
valdsen til de t r e G r a t i e r — saaledes kaldtes
i Skjemt det Kaffehuus paa Hjørnet af Via
Sistina og della Porta Pinciana, hvor de tre
velbekjendte, gamle Jomfruer havde Værelser
tilleie.
Der var paa den Tid kun nogle faa Lands
mænd i Rom.
Frederik Hillerup, der som en rig Mands
Søn var kommen til Rom for at dilettantere i
Malerkunsten, sad nu næsten i Armod, da
Faderen var død, uden at Arven naaede til ham;
og saa var der en anden, mere bekjendt Maler,
Andreas Koop, der kummerligt slog sig igjennem
ved at copiere et Par Malerier iblandt Thorvald
sens Originaler.
At Høyen, som jeg endnu kun kjendte lidt