263 / 308
258
sion hen i Kirken, hvor det formodenlig tilbedes
endnu i en straalende Nimbus.
Til Taksigelse beværtede den hellige Mand
os i sin Celle med Viin og Sukkerkringler.
Efter nogle Ugers Ophold i Albano droge
vi til Frascati, hvor vi levede omtrent paa samme
Maade, og hvorfra vi gjorde Udflugter til Tusculum
og Toppen af Monte Cavo.
De sidste Uger af vort omstreifende Liv
tilbragte vi i Tivoli, og her overraskedes jeg en
Dag af min gamle Reisefælle fra 1819, Carl
Moldenbawer, der havde gjort en Sviptour til
Italien og nu drog mig tilbage til Rom, hvor
der, efter hvad jeg erfarede, kunde ventes et vig
tigt Budskab fraKjøbenhavn. Secretair-Posten ved
Akademiet var, ganske uforudseet, bleven ledig.
Rygterne, som snart naaede til Rom , for
talte, at Akademiets Secretair, Torkild Baden,
havde nedlagt sit Embede, efter at han var
kommen paa Kant med Akademiet og dets høie
Præses i Anledning af den, i hin Tid meget om
handlede, Schlickske Affaire.
Af private Meddelelser erfarede jeg, at Be^
sætteisen af dette Embede for det Første vilde