269 / 308
264
i eddet det Bedste og trøstede sig iøvrigt ved
sine melancholske Vittigheder, der vare niere
ægte og gediegne, end man var vant til.
Da han var en god Ven af Bødtcher, og da
denne havde Raad til, ikke at gjøre Reisen til
Rom alene, var »Jørgen«, som vi kaldte ham, fulgt
med, for i et Par Maaneder at see Lidt af Ralien.
Ei nst Meyer havde ved Juletiden været i
Rom, skjøndt han som oftest opholdt sig hos
sine Venner og Veninder i Olevano, og i sin
Gemytlighed fik han nu det Indfald, at sætte det
danske Selskab i Rom et lille Monument i Kun
stens Rige. Han tegnede nemlig samtlige vore
Poitraitei for at radere dem i en Kobberplade,
af hvilken vi skulde have Aftryk til gjensidig
Erindring.
Jeg var hos ham, da han var ifærd med at
ætse den raderede Plade, og da det saae lidt
misligt ud med Operationen, og jeg opdagede, at
den originale Tegning, som nu var afbenyttet,
laa, ringeagtet, under Bordet, tog jeg den med
hans Tilladelse, under min Beskyttelse, saameget
heller, som jeg havde en Følelse af, at Æ ts-
vandet, denne Dag, ikke vilde bide.
Bissens første Statue i Rom var en l i g g e n d e