264 / 308
259
blive stillet i Bero, da Professoren
i Kunst
historie, Prindsens gamle Lærer, Etatsraad Scient,
havde erklæret sig villig til, midlertidigt at over
tage Secretair-Forretningerne.
Det klarede altsaa i Sky for mine Odsigter.
Livet i den evige Stad fortsattes
nu, sam
ledes som jeg havde sluppet det, da jeg
drog ind
imellem Bjergene. Om Hjemreisen
var der endnu
ikke opstaaet en Tanke. Det var
allerede Meget,
om jeg blot havde begyndt at kunne
s e e . Der
for var det mig en Opmuntring, da
Thorvalåsen
en Dag sagde mig, at nu begyndte
Sneen at te
lidt op i mine Øine.
Fra Christian Holten, som havde absolveret
den theologiske Embeds-Examen, havde
jeg med
taget Efterretning om, at han, i
Selskab med
Landskabsmaleren Oarder, havde
begivet sig paa
Reisen, og at jeg i Efteraaret,
kunde vente at
samles med ham i Rom.
Med stor Længsel imødesaa
jeg denne glade
Dag og leiede en heel Etage i
Huset paa Hjørnet
af Via della Porta Pinciana og
St. lsidora, hvor
vi skulde bo sammen.
Men denne Leilighed var
større end vort
Behov, og, da jeg erfarede, at Wilh.
Bissen, som
17*