262 / 308
257
forlystede os mangen skjøn Sommeraften udenfor
paa Torvet i Albano, og Vertindens tre vakkre
Døttre sluttede sig gjerne til vort Aftenselskab.
Ved at nævne denne Familie, mindes jeg en
lille Historie, som i katholsk Retning er ganske
charakteristisk.
En Aften havde vor Vertinde og Døttrene
Noget at bede Michel Neher om, og da vi Andre
vilde vide, hvad der laa dem paa Hjertet, er
farede vi, at det var Intet mindre, end at de
vilde have ham til at male deres Skriftefaders
1 ortrait som et Helgenbillede, der skulde foræres
til Klosterkirken della Stella i Albano. De med
bragte et elendigt Kobberstik efter en Helgen, der
hjalp for Tandpine, derefter skulde den ærværdige
Paters Billed males.
Neher, som var en temmelig god Katholik,
vilde længe ikke have med dette fromme Be
drageri at gjøre; men vi Andre overtalede ham,
for Løiernes Skyld, og Pateren indfandt sig nu
villigt i adskillige Dage, for at blive portraiteret.
Men Ligheden blev altfor umiskjendelig, saa at
Døttrene fandt, at dette' dog ikke gik an, og Noget
af Ligheden maatte svækkes.
Da det var færdigt, bragte vi en Løverdag
Aften dette tilbedelsesværdige Stykke i Proces-
1 7