252
Ved at besøge den danske Consul Morelet i
Genua, erfarede jeg, at min Landsmand, Digteren
Carsten Hauch var der, allerede i længere Tid
fængslet til Sygeleiet af en Beenskade.
Jeg ilede strax til ham og erfarede, at han
allerede i Nizza havde ligget syg i flere Maaneder,
og at han her, paa sit Smertens Leie, havde
sagt sit Fædreland og sine Venner Farvel.
Men nu kunde han dog gaa ved Hjælp af
en Krykke og haabede, at han om et Par Uger
skulde kunne lade sig transportere tilsøes til
Neapel.
I hans magre og blege Ansigt stod det
skrevet, at han havde gjennemgaaet svære Li
delser, dog var han nu ved godt Mod og talede
med Henrykkelse om engang at komme tilbage
igjen og atter at see alt det Kjære, som han
havde troet tabt.
Over Livorno og Florents naaede jeg Rom
den 25de April, og næste Morgen gjorde jeg min
første Udflugt til Piazza Barbarina.
Paa dette store Torv, som har sin største
Navnkundighed af Thorvaldsens Studier, traf jeg