259 / 308
254
til, ogsaa var i Rom,# erfarede jeg ikke strax.
Han havde allerede været der et Halvaarstid og
boede, fordybet i sine Studeringer, i en anden
Udkant, hvor jeg først senere traf ham hjemme.
Men i Osteriet hos Lorenzo tog jeg dagligt
mit Middagsmaaltid med Freund, og i den be
rømte. Café-Greco udvidedes Dag for Dag mine
Bekjendtskaber, især med unge, tydske Kunstnere,
saa at jeg snart var hjemme i deres Kreds og
en stadig Deeltager i alle deres fornøielige Aften
cirkler i Osterierne, naar Dagens Arbeider vare
tilende.
Mit Arbeide bestod i at gaa ledig omkring,
for allevegne at lære Noget, og den kjære Freund
offrede mere af sin Tid paa mig, end forsvarligt.
Selv Dagdriveriet i Rom var dengang lære
rigt, som det vel er det endnu. Men mine hyp
pigste og kjæreste Besøg var dog i Thorvaldsens
Studier, og der gik ikke mange Dage hen, uden
at jeg havde været der.
Med Høyen, som allerede var langt fremme
paa den Vei, jeg — saa at sige — nu først skulde
betræde, havde jeg ikke saa hyppige Møder, som
man skulde formode. Grunden var ene og alene
den, at han havde saa stort et Forspring og var
indtil det Yderste optagen af Studeringer og
Undersøgeler, der endnu laa mig for høit. Men