261 / 308
256
Hjerte, som havde trykket mig, ligesidenjeg modtog
hint meget naadige Brev af 28de Marts 1823 fra
Prinds Christian.
Da den varme Sommer nærmede sig med
sin Aria cativa, raadede Freund mig til ikke at
blive i Rom, men hellere at følge Malere ud i
Bjergene. Jeg sluttede mig altsaa til en Fore
ning af jevnaldrende Kunstnere, som alle bleve
mine Venner. Disse vare Landskabsmalerne Ernst
Oehme fra Dresden,. Genremaler Michel Neher
fra München, Louis Richter, fortiden Prof. ved
Akademiet i Dresden, Landskabsmaler AVagner,
ogsaa en Sachser, og Maleren Götzlaf.
I deres glade Selskab drog jeg ud i Bjergene,
udiustet. ligesom de Andre med Malerkassen og
den store Solskjerm. Paa Iløiderne om Albano
sloge vi ned som en Flok sværmende Fugle.
Hver tidlig Morgenstund førte mig ud i den dei-
lige Natur, for under disse fem Læreres Veiled-
ning, at fuske i Landskabsmaleriet efter Naturen.
Naar vi om Middagen havde holdt vor Siesta
og nydt det frugale Maaltid i et Osteri, tilbragtes
det Øvrige af Dagen som oftest udenfor et eller
andet Kaffehuus.
Oehme sang med Færdighed til Guitaren og