265 / 308
260
jeg allerede kjendte fra Kjøbenhavn, snart vilde
indfinde sig, indrettede jeg min Bolig til os alle
Tre. Han havde, som bekjendt, allerede udført
sine fire Basrelieffer for Slotskirken og vundet
et smukt Navn, og da han havde gjennemløbet
Skoleaarene i Akademiet med en forbausende
Lethed, var der Grund til at vente noget Ual
mindeligt af ham; men hans Rygte fra Kjøben
havn havde været for stort for Rom, og det hed
sig der, at Fru Fama dog' nok havde blæst for
stærkt i sin Trompet.
Jeg mærkede allerede ved min Ankomst til
Rom, af nogle Yttringer af den ellers saa brave
Freund og selv af Thorvaldsen, at dette Bissens
unge Rygte var ankommet tidligere, end han selv,
og just ikke — hvad der overraskede mig —
havde aabnet Hjerterne for ham. Man ventede
at finde i ham en ung Mand, der havde gjort Lykke
i Kjøbenhavn, hvor man var let at tilfredsstille,
og troede, at han maatte have taget denne Med
bør i Kunsten til Indtægt for nu at træde op i
Rom som en Pokkers Karl.
Thorvaldsen smilede til mine Forsikkringer
om hans Beskedenhed, Fordringsløshed og Elsk
værdighed, men med den ædle og retskafne Freund
gik jeg dybere ind paa Sagen, og i flere Sam
taler søgte jeg at omstemme ham og at fordrive