11 / 413
6
F in sens m ed icin sk e Lysinstitut
Ø resundshospitalet, hvor man havde stillet sig uhyre velvillig
og forstaaende overfor den unge, den G a n g ganske ukendte
Læg e. Og da han i 1895 øn skede at prøve Virkningen a f det
elektriske Ku lbuely s paa Patienter, som led af Lupu s, laa det
derfor nær, at
F insen
atter henvendte sig til en af København s
kommunale Institutioner, denne G ang den elektriske Lysstation
i Go thersgade, hvor han hos Chefen, Bely sn ingsd irek tø r
Wind-
fe ld -H a n se n
, og hans Pe rson ale mødte den største Forstaaelse
og H jæ lp somh e d .
I N o v em b e r 1895 begyndte Forsøg ene med een Patient,
og meden s denne, en herværende Ingeniør og Fabrikant, som
snart blev en af
F in sen'
s mest trofaste Venner og senere Med
lem af Institutets Overbesty relse, hvori han sad indtil sin Død
for faa Aar siden, med en sjelden Taalmodighed underkastede
sig den langvarige Behandling, k app ed e s Stationens C h e f og
øvrige Pe rson ale om at- hjælpe
F insen
med Fremstillingen af
nye og forbedrede Apparater til Behandlingen.
I F eb ru ar 1896 var denne Patient praktisk talt helbredet,
og da
F insen
samtidig havde gennemført Behandlingen af en
anden Lupus-Patien t med koncentreret Sollys, mente
W ind-
fe ld -H a n sen ,
at Tidspunktet var kommet, da Fo rsø g ene burde
an lægges paa en bredere B a sis.
Gennem Sam taler med
F insen
vidste han, at denne drømte
om Oprettelsen af et Ly s-L abo rato rium med Pasteur-Institutet
som Forbillede, hvor han kunde fortsætte og udvikle sine F o r
søg, og hvorfra han kunde sp red e sine Resultater ud over V e r
den til G a vn for mange syge og lidende Mennesker.
W ind feld -H an sen
saa, at hertil behøvedes to T ing : Penge
og Indflydelse, og det er hans store Fortjeneste, at han
fandt en Mand, som ikke alene havde Penge og Indflydelse,
men ogsaa strak s fik Ø je paa det geniale i
F in sen ’
s Tanke, at
Ly se t kunde virke helbredende.
Det var til d avæ ren d e Fabrikejer, senere Gehejmekonfe rens-
raad, G.
A . Hagem ann
at
W indfeld- Hansen
henvendte sig i
Feb ru a r 1896 og bad ham interessere sig for den unge Læg e ,
der troede saa sikkert paa Ly se t som Helbredelsesmiddel.
H agem ann
var den G a n g ret plaget af P ro jektmagere, og
vilde ikke have med S ag en at gøre. Men
W ind feld -H ansen ,
som af Erfaring kendte
F in sen ’s
enestaaende Evne til, naar han
blot kom til at tale med Folk, at overbevise dem om Rigtig