13 / 413
8
F in sens m edicinske Lysinstitut
triske L amper. J e g vilde maask e kunne gøre en ringe Gen gæ ld
ved gratis at behandle Kommunen s Patienter.“
H agem ann
har aabenbart meget hurtigt ladet sig ov erbevise
om Rigtigheden af
F in sen
's Fremstilling. Han henvendte sig til
en Rækk e Mænd, som enten allerede havde været i Forbindelse
med
Finsen,
f. Eks. P ro fesso re rne
Feilberg
og
Ha slund,
samt
Direktør
W indfeld-Hansen,
eller som kunde tænkes at ville
blive en Støtte for
F insen
i det Arbejde, som nu forestod, f.
Eks.
H agem ann
's nære Ven og Arbejdsfælle. Fabrikejer, senere
Konferensraad,
Vilh. Jørgensen,
Bo rgme ste r
Borup
og Komm un e
hospitalets Inspektør
Gredsted,
og allerede den 29. April 1896
mødte disse — 13 ialt — med
F insen
i B o rgm e ste r
Borup's
Embed skon tor paa København s Raadhus.
B o rgme ste r
Borup
tilbød her at stille en P lad s i K omm un e
hospitalets H ave til midlertidig Raadighed til Opførelsen af en
mindre Bygning til Lyslaboratorium , og iøvrigt at støtte Sagen
ved visse Midler, som Hospitalet kunde raade over, naar andre
vilde skaffe Penge til Bygning og Apparater.
Hagem ann
oplyste, at der var rimelig Udsigt til at Carls-
bergfonden det følgende Efteraar vilde træde støttende til, og
derefter vedtog man
1) at nedsætte et Udvalg til at ordne et midlertidigt mindre
Forsøgslaboratorium — dette kom til at bestaa af F abrikejer
Jørgensen
(Kasserer), Fabrikejer
Juh ler,
D irektør
W ind-
fe ld -H a n sen ,
Ingeniør
Mogensen
, Inspektør
Gredsted
og
P r o fe sso r
H a slund
— ,
2) at nedsætte et Organisationsudvalg med det Formaal at
ordne Forholdet og Administrationen i alle Enkeltheder —
til dette valgtes B o rgm e ste r
Borup,
P ro fe sso r
Lange
, In
spektør
Gredsted,
P ro fe sso r
H a slund
og Fabrikejer
Hage
m ann
— .
Det sidste Udvalg bemyndigedes til at henvende sig til
Carlsbergfonden, og lignende Anstalter om Pengetilskud — dog
øn skede
Borup
ikke sit Navn nævnet i denne Forbindelse.
Det var sikkert ingen Tilfældighed, naar Fabrikejer
Vilh.
Jørgensen
blev Institutets K a sserer, og saaled es den af alle
B e sty re lsen s Medlemmer, der fik den stæ rk e ste Føling med
Institutets daglige Liv og Arbejde. Allerede før
Hagemann
talte til ham orn
Finsen,
kendte han denne a f Omtale, og
Fin-
sen's
Opd ag e lse r havde hos
Jørgensen
vakt den mest levende