12 / 413
F insens m edicinske Lysinstitut
7
heden af sine Paastande, bad tilsidst
Hagemann
om dog at
modtage den unge Mand, saa kunde han jo sende ham bort
igen, naar han havde hørt, hvad han havde at sige, uden at
forpligte sig til at støtte ham. Og da
Hagemann
omsider ind
vilgede heri, vidste
W indfeld-H ansen,
at
F in sen’
s S ag var i de
bedste Hænder, thi han kendte ogsaa
H agem ann'
s hurtige O p
fattelsesevne og sk arp e Blik for en S a g s rent praktiske Værdi.
Dagen efter mødte
Finsen
paa
Hagem anns
Kontor, hvor
han gav en mundtlig Fremstilling af sine Forsøg og af sine
Fremtidsplaner.
H agem ann
hørte opmæ r k som t og interesseret
paa
F insen'
s Udvikling, og bad saa om at faa det hele skriftligt.
Vistnok i Marts 1896 modtog
Hagem ann
fra
F insen
en
Oversigt over Methoden, Behandlingen og hvad der vilde be
høves hertil, ledsaget af et B rev , hvori
Finsen
bl. a. skriver:
„Je g har været lidt i Forlegenhed angaaende Fremstillingen,
derfor modtager De dette noget sent. Vanskeligheden har ligget
i, at det har forekommet mig lidt for tidligt at tale om en An
stalt for Behandling, da der helst først maa foreligge en Del
paalidelige Resultater; paa den anden Side maa man allerede
nu tænke paa en saadan Anstalt for at ikke hele Indretningen
skal blive altfor provisorisk. Denne Modstrid har væ re t mig
noget besværlig. J e g har derfor valgt at skrive det ned paa
to forskellige Ark med hver sin Hovedbetragtning.“
Denne Udtalelse er karakteristisk for
Finsen.
Paa den
ene Side staar hans store B e skedenhed — han øn sker ikke,
at der anvendes noget større Beløb paa Sagen, før han er i
Stand til at belægge sin Theori med en Del paalidelige Re su l
tater — paa den anden S ide hans klippefaste T ro paa Lysets
helbredende Evne, som siger ham, at der aldeles utvivlsomt
vil blive B ru g for en Anstalt for Behandling ved Siden af
Laboratoriet. Af hans B e skedenhed, og hans ædruelige Syn
paa sin egen Opdagelse opstaar om sider Øn sket om ikke at
skulle bygge noget op, som efter kort T ids Forløb atter maatte
fjernes som ubrugeligt.
F insen
glemte ikke den Velvilje, han havde mødt paa Ø re
sundshospitalet og paa Lysstationen i Gothersgade. Ogsaa nu
satte han sin Lid til Københavns Kommune. Til
Hagemann
sk rev han saaledes bl. a. „D e t vilde væ re en stor H jæ lp for
mig om Kommunen vilde give mig nogen Understøttelse f. Ex.
i Form af Grund til den eventuelle B a ra k k e og Kraft til de elek