207 / 413
Studier over Hudens Epithel-atypi ved Kræft
185
Kærner i normal Mamma (7 Tilfælde): 10 Maalestreger *) X
8
Maalestreger
(1
Maalestreg = 0,75 Mikromillimeter); Cancer
solidum simplex mammæ (15 Tilfælde): 14 X 10; o. s. v.
Selv om der heller ikke af disse Forff. findes noget for
ethvert Carcinom af en bestemt Gruppe absolut specifikt, saa
viser det sig dog, at Kærnerne i mange Carcinomer faktisk er
større end Kærnerne i det Væv, som de ligner, og ogsaa for
det meste større end ved anden Atypi.
OgSaa
Borst
har særlig lagt Mærke til de stærke Sving
ninger indenfor Kærnemaalene. „Ved ingen anden Form for
Epithelnydannelse fastslaar man en saadan Variabilitet som ved
Carcinom“.
Sagen vandt i Interesse ved
B oven
's Fremhæven af det
rimelige i en Sammenhæng mellem Uregelmæssigheder i Kro
mosomernes Forhold og Svulstcellernes forøgede Kærnestørrelse
(Zur Frage der Entstehung maligner Tumoren, Jena, 1914).
Kærnestørrelse vides at være proportional med Kromosomtallet.
En virkelig god Analogi andenstedsfra til en Forstaaelse, som
man hidtil havde savnet, synes her tilvejebragt.
Boveri
søgte at aflede de maligne Svulsters Cellevækst fra
særlige Kærneforandringer, som skulde skabes ved, at der op
stod Uregelmæssigheder i Kromosomernes Delinger. Hos de
højere Organismer antager man
ikke,
som man gør det hos
Protozoerne, at Kromosomerne alle har de samme Egenskaber.
Er der nu først gaaet Kromosomer tabt, men Delingerne fort
sættes, erstattes de ikke igen, og Ligevægten mellem dem kan
da under en eller anden Form være bleven forstyrret for stedse
i Retning af den ubegrænsede Vækst.
Medens der er Strid om saa meget andet, der vedkommer
Svulstlæren, er der Enighed om, at en tilsyneladende kun rent
forbigaaende
Beskadigelse saa vel som en
kronisk
Irritation
under visse Omstændigheder kan føre til Fremkomsten af en
Tumor. Hvor nu en Læsion af en eller anden Art har været
Aarsag, erindres man om, hvorledes mekaniske, termiske og
andre Indflydelser ved Eksperimenter paa de lavere Dyr kan
') For Sammenligningens Skyld er omsat til den her iøvrigt anvendte Een-
hed. — Det drejer sig om Længde-
X
Tværdiameter.