209 / 413
Studier over Hudens Epithel-atypi ved Kræft
187
Men efter
B.
kan
selve Tumors Vækst
derimod kun foregaa
ved
regulære
bipolare Mitoser. De asymmetriske Celledelinger
gaar vistnok oftest til Grunde, men kan naturligvis tænkes at
føre endnu til en anden Type. I 1) de atypiske Mitoser, i 2) den
store Variabilitet mellem de enkelte Celler
(som den især tyde
ligt kan udmaales i Kærnestørrelsens Svingninger)
og i 3) de
udstrakte Degenerationsfænomener ser
B.
kun tre Led i en og
samme Proces. De i Svulstcellerne optrædende abnorme Mi
toser frembringer med deres kvantitativt varierede Kromosom
fordeling Celler med meget forskellige Kærnestørrelser, men
det drejer sig her overvejende om Celler, der har mistet den
oprindelige Svulstcelletype og frembyder Typer af kun be
grænset Leveevne.
Hvad nu Huden angaar, ser
Nom icos
’ omtalte Undersøgelser
saaledes ud i skematisk Sammendrag (det drejer sig som sagt
om Gennemsnittet af Maalinger af den „fremherskende“ Stør
relse, hvad der ved Sammenstilling med den her senere med
delte Fremgangsmaades Resultater maa erindres, da altfor nøje
Sammenligning altsaa ikke kan foretages).
Kærnemaalene (Længde og Bredde) er for Jævnførelsens
Skyld omsatte til den her iøvrigt brugte Enhed (Maalestreg),
der er lig med 0,75 Mikromillimeter.
Normal Hud :
1 1 X 9
Granulomer
og Papillomer:
13 X 19
Carcinomer:
15 X 11-
Der maa føjes den supplerende Bemærkning til, at
N.
i
henved Halvdelen af Tilfældene gør opmærksom paa, at der
sam tidig
ogsaa er meget større Kærner.
Det er mindre væsentligt at diskutere, om maaske enkelte
af
N.s
26 Tilfælde skulde høre til en anden Type end det
almindelige „spinocellulære Carcinom“. De simple atypiske
Proliferationers Tilbøjelighed til at indtage en Mellemstilling
gør alligevel Gennemsnittet af den „
fremherskende
“ Kærne
længde uanvendeligt som absolut gældende diagnostisk Hjælpe
middel i en Del Tilfælde, som det vil fremgaa ved nøjere
Eftersyn af
N.s
Tal, og som jeg ogsaa selv senere vil paapege.