391 / 413
Imidlertid kan Paroxysmerne ogsaa forstaas uden Antagelse
af en generel Lidelse eller Tilstandsforandring i det vagiske
eller sympatiske Nervesystem. Man maa nemlig regne med, at
en kronisk Slimhindelidelse i Bronchiolerne, ligesom en Slim
hindelidelse f. Ex. i Næsen eller de nedre Dele af Tarmen paa
virker de perifere Nerveender i Slimhinden, saaledes at disse
reagerer abnormt ved de forskellige Irritamenter, der træffer
vedkommende Slimhinde. For Næsens Vedkommende ser vi
saaledes, at der ved Rhinitis hyppigt fremkommer Anfald af
Slimsekretion og Nysen ved Irritamenter (Kulde, forøget Blod
fylde eller Støv), som ikke fremkalder Nysen ved sund Slim
hinde, og for Tarmens Vedkommende fremkommer hyppig Af
føring eller Tenesmi i Anfald som Følge af en Slimhindelidelse,
uden at vi derfor nødes til at antage Tilstedeværelse af en
generel Nervelidelse. For Bronchialslimhindens Vedkommende
ligger det derfor nær at antage, at lignende Forhold i hvert Fald
i visse Tilfælde kan gøre sig gældende, at den syge Slimhindes
Nerveender er abnormt reagerende, hvorved Astmaanfaldene
fremkaldes ved Irritamenter (som f. Ex. fint Støv eller Foran
dringer i Blodfylden), som hos sunde ikke vil give længere
varende Kontraktion af Bronchiolerne eller abnorm Slim
sekretion.
Nu findes der imidlertid i det anførte Materiale et Antal
Tilfælde, hvor der ikke er noget som helst Holdepunkt for at
antage en kronisk Slimhindelidelse som den primære Aarsag
til Anfaldene. I et ikke hospitalsbehandlet Materiale vil disse
Tilfælde sandsynligvis træffes betydeligt hyppigere, fordi Til-
fældenes Art sjældent gør Patienterne fuldstændig uarbejds-
dygtige og sengeliggende. Karakteristisk for disse Tiltælde er,
at Patienterne mellem Anfaldene kan frembyde Billedet af den
mest fuldkomee Sundhed. Tilf. 57 er særlig udpræget af denne
Type. Umiddelbart før Indlæggelsen var der svære Anfald med
talrige Ronchi hørlige over begge Lunger, og umiddelbart efter
Udskrivelsen fremkom atter et svært Anfald, medens Patienten
under en hel Maaneds Klinikophold i enhver Henseende var
normal, uden Anfald af Ronchi og endog uden Antydning af
Lungeudvidning. Han reagerede norrhalt paa Atropin og Pila-
karpin, hvilket sidste ikke fremkaldte Antydning af Anfald, og
han kan derfor ikke antages at være Vagotoniker.
Det er sikkert mellem Tilfælde af denne Art, at Over-
3 5 4
Nogle Spørgsmaal vedrørende den bronchiale Astmas Patogenese