Previous Page  392 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 392 / 413 Next Page
Page Background

Nogle Spørgsmaal vedrørende den bronchiale Astmas Patogenese 3 5 5

ømfindtlighed ligeoverfor bestemte Æggehvidestoffer, som er

beskrevet af

A r e n t d e Besche, Ch. Walker, Ad k in son

m. fl.,

kan antages at spille en Rolle. Hos ingen af de Patienter,

hvorimellem ovennævnte, som blev prøvet med Hensyn til

Ømfindtlighed over for forskellige Æggehvidestoffer (Heste- og

Faareserum, Kornstøv) lykkedes det imidlertid at fremkalde

nogen specifik Reaktion.

To af de nævnte Patienter viste et ejendommeligt Forhold

overfor Aspirin. Dette Stof, som ellers ofte er nyttigt ved

Astmabehandling, idet mange Astmapatienter faar Ro om Natten

efter en Aftendosis paa 0,5—1 Gram, fremkaldte hos disse to

Patienter, endog i smaa Doser paa 25 Ctgr., et voldsomt Anfald1).

Den ene af disse Patienter havde selv tidligere iagttaget, at hun

ikke taalte Aspirin. En senere behandlet Patients Astma viste

sig at være knyttet til Brug af bestemte salicylholdige? Kon­

serves. Tilfældene standsede, da hun ophørte med at nyde saa-

danne, men kunde atter fremkaldes ved Aspirin.

Paavisning af den hyppige Sammenhæng mellem Bron­

chitis og Astma, og da særlig de svære Astmaformer, viser,

hvor vigtigt det er ved Behandlingen ikke at nøjes med de

sædvanlige Astmamidler, men grundigt at behandle den tilstede­

værende Bronchitis. Her vil ofte være Brug for de sædvanlige

Expectorantia som Jodkalium, Senega og Qvilaia, samt for

Massage og Sygegymnastik. Men de svære, invetererede Bron-

chiter og Bronchioliter svinder ofte ikke for en saadan Be­

handling. Her kan streng Tørkostbehandling gennemført i 5—6

Dage, eventuelt i Forbindelse med Svedekure, ofte hjælpe for­

træffeligt, og her vil Anvendelse af Buelysbehandling, der som

tidligere vist af

Hasselbalch , Ruboiv

og

Sonne

formaar at gøre

Respirationen langsommere og dybere hos Sunde og hos Hjærte-

patienter, i Reglen gøre Resultaterne mere varige.

b Et lign. Tilf. er i 1918 beskrevet af Prof. A. Holst, Kristiania.