40 / 413
F insens m edicinske Lysinstitut
3 5
1. Sal og Tagetage, medens den tredie og midterste Sidefløj
har en aaben T ag terrasse i Stedet for Tagetage.
I Stueetagen og 1. Sal findes to Bø rnestuer å 20 Senge,
fire Sygestuer å 18 Senge og 3 å 5 Senge, samt Isolationsstuer,
hvoraf 7 å 2 Senge og 4 å 1 Seng. Endvidere 2 Opholdsstuer
for Patienterne, 2 Operationsstuer med tilhørende Forstue,
Sterilisationsrum og Gibsstue, Læg evæ re lse r, B a d e væ r e lse r og
Thekøkkener. I Kæ lderen findes Rum til Ambulatorier, til
Røntgenbehandling og Fotografering, samt et Lysbadean læg. I
Tagetagen findes Køkkenet og en Rækk e Væ re lse r til P e rso
nalet. En æ ldre Villa, som er sammenbygget med Hosp itals
bygningen, bliver indrettet som Sygeplejerskebolig.
S om tidligere omtalt var Lysinstitutet i sine første Leveaar
tæt knyttet til Københavns Kommune og især til Kommun e
hospitalet. Denne Tilknytning har sikkert paa et enkelt Punkt
været af afgørende Betydning for Institutets Fremtid, idet det
utvivlsomt er den, der har været Aarsag i, at Institutet har
faaet sin blivende Plads i København.
Den stæ rke Modstand mod, at Lupuspatienterne færdedes
blandt By en s Borgere, kunde let have ført til, at man i Ana
logi med Sind ssyge- og Aandssvageanstalterne havde anbragt
Institutet paa Landet i en afsides Egn. Men til Held for de
mange andre Patienter, som søger Institutet, og ikke mindre
for den videnskabelige Virksomhed, som drives dér, skete
det ikke.
Efter at Forbindelsen med Københavns Kommune var op
hørt med Institutets Flytning til Rosenvænget, har Institutet i
stigende Grad fundet Støtte hos Staten, hvilket er saa meget
mere naturligt, som den Opgave, der paahviler Institutet, i
Virkeligheden har samme sam fund smæ ssig e Betydning som
f. Eks. Behandlingen af Blinde og Sindssyge.
Der er i det foregaaende gjort Rede for de Pengetilskud '
og Laan, Staten har ydet. Af T ilskudene var langt den største
Del bevilget til Behandling af Ubemidlede, og skønt Beløbene
set i Forhold til den samlede Udgift maa anses for ret smaa,
lykkedes det endnu saa sent som i 1914 at oparbejde et min
dre Driftsoverskud. Na ar Statens Tilskud senere er steget til