32
F in sen s m ed icin sk e Lysinstitut
stæ rk e re Støtte, end den, han og hans Ven
Jørgensen
havde
kunnet yde.
Den 22. J u n i 1914 rettede han derfor paa Ove rbesty re lsen s
Vegne en H envendelse til Justitsministeriet, hvori han under
Henvisning til Institutets store Væ rd i for Sam fundet foreslog,
at Staten overtog Institutet under en saadan Form, at dets K a
rakter som selvejende Institution saavidt muligt bevaredes.
Tanken fandt Tilslutning hos Regering og Rigsdag, og J u
stitsministeriet lod nedsætte et Udvalg til at undersøge Mulig
heden af en saadan Ov ertagelse a f Staten og til at udarbejde
en Plan.
Den 26. April 1915 traadte Udvalget sammen , og ud arbej
dede en Plan, hvorefter Institutet skulde vedblive at væ re en
selvejende Institution, to af Justitsministeriet valgte R e p ræ s e n
tanter for Staten skulde indtræde i Ov erbestyrelsen, Valget af
Ov e rb e sty re lsen s øvrige Medlemmer samt af Institutets øverste
Funk tionæ rer skulde godk end es af Justitsministeriet, og endelig
skulde der aarlig til Justitsministeriet indsendes Budget til G o d
kendelse tilligemed Beretning og Regnskab.
Denne Ordning søgte og fik Justitsministeriet paa F in an s
loven for 1917— 18 B emynd igelse til at gennemføre. Den 17.
J u li 1917 blev Staten s Rep ræ sen tan ter beskikkede, og dermed
indtraadte Institutet i et nyt Afsnit af sit Liv.
H agem ann
naaede saa led es ikke selv at se sine Planer
v ed rø rend e Institutets Fremtid realiserede, men han fik dog in
den sin Død Forvisningen om, at ogsaa dette sidste Arbejde
for
F in sen
's Væ r k vilde bæ re Frugt, og at Institutet vilde blive
staaende gennem T iderne som et stolt og værdigt Minde om
sit Ophav.
Efterhaanden som de smukke Resultater a f Behandlingen
a f kirurgisk Tub e rku lo se med elektriske L y sb ad e blev bekendt,
strømm ed e Patienterne til i stadig større Tal, og man blev
tvungen til at tænke paa, hvorledes man kunde anbringe dem
p aa forsvarlig Vis, og saaled es at de gode Resultater ikke ød e
lagdes. G a n sk e vist kunde man ikke modtage alle Patienter
paa en Gang, men da Patienterne efterhaanden kom op paa
en Ventetid af mindst 2 Aar, inden de kunde tages under B e
handling, vilde man gerne gøre sit yderste for at modtage dem,
der bad, og da H jerterummet altid var større end Hu srumm et




