33 / 413
2 8
F in sens m ed icin sk e Lysinstitut
Siden er det ikke lykkedes at etablere nogen tilfredsstillende
Ordning for Udlændinge, som endnu er lige saa uheldigt stil
lede som ved Institutets Stiftelse, idet intet Pensionat tør m o d
tage dem af H en syn til de øvrige Bebo ere, meden s P lad serne
paa Institutet naturligvis først og fremmest forbeholdes Dan ske.
En Undtagelse herfra danner dog de sv en sk e ubemidlede
Lupuspatienter. Endnu i Fin sen s Levetid søgte den sv en ske
Stat at ordne deres Behandling og Forso rgen for dem efter
dansk Mønster. P a a et ret tidligt T id spunk t var der paa St.
Go ran s Hospital i Stockholm blevet oprettet en særlig Afdeling
for Lysbehandling, men L andets langstrakte Form gjorde det
vanskeligt at sam le de Sy g e fra fjernere beliggende Egne i H o v e d
staden. Derfor indledede „Kungliga Medicinalsty relsen“ F o r
handlinger med Institutet om for den sv en sk e S tats Regning at
overtage Behandlingen af ubemidlede Lupu spatien ter fra de
folkerige syd sv en sk e Kommuner, saa led e s at selve Behandlingen
betaltes a f den sv en ske Stat, meden s alle Udgifter til Ophold
under Kuren, Frem- og T ilbagerejse, K læ d e r m. m. skulde af
holdes af de paagæ ldende s F o rsø rg e lse sk ommune r, dog under
Garanti fra Staten.
Institutet saa heri et nyt B e v is paa den store Tillid, man i
Sverige næ red e til Finsen og hans Arbejde, og i 1904 sluttedes
en Ov eren skom st, som stad fæ sted es ved en kongelig svensk
Kundgø relse af 11. No v emb e r 1904, hvorefter de Lupuspatienter,
som henvises til Institutet af „Kungliga Medicinalstyrelsen“ , skal
behandles paa samme V ilkaar som de dan ske ubemidlede P a
tienter.
Nogen Tid før
F insen
døde, var man bleven klar over, at
de private Pen sionater i flere Hen seend er, bl. a. og saa hygi
ejnisk, var uheldige.
Det var vanskeligt at bryde med den Tradition, at Patien
ternes B eboelsesforhold var Institutet uvedkommende , men da
der indtraf en Ræ k k e Tilfælde, hvor Patienter paad rog sig
Lungetuberkulose ved Smitte, besluttede man i J a n u a r 1905 at
oprette et Pensionat for Bø rn og unge Piger. Man lejede Villa
ejendommen, Rosenvæng ets Parallelvej No. 7, og indrettede
den til 28 Senge, som ikke maatte belægg es med Patienter
med Lungetuberkulose. D isse paatog Nationalforeningen til
T ub e rku lo sen s B e kæm p e lse sig at behandle paa sine S a n a
torier.