72 / 413
paa
Difteritoxinets Virkning i O rganismen.
67
En ligefrem Betragtning af disse Ræ k k e r gør det indly
sende, at de lysbehandlede Dy r langt bedre har kunnet mod-
staa Difteritoxinet end de ikke-lysbehandlede. At et enkelt
Kontroldyr lever er ikke andet end, hvad man af og til kan
se. Det er naturligvis vanskeligt i saadanne Ræ k k e r som disse,
hvor saa mange af Dyrene overlever, at faa noget Maal for,
hvormeget bedre de lysbehandlede Dy r taaler Toxinet. Antage
lig har ogsaa Lysbadet, hvad der vel er at vente, ikke haft lige
stærk Virkning paa alle Dyr. Et Gennemsnitstal for Levedagene
kan man ikke faa. Anvender man
la Place’s
F remgangsmaade
til B ed ømm else af saadanne Ræ k k e r („Methode de position“
se
Th M ad sen :
Algemeines über bak. Antigene-Toxine, deren
Antikörper antitoxische Eigenschaften aufweissen
Kraus & Le-
vad itis
Handbuch), kan man ved at udskyde det samme An
tal foroven og forneden i begge R æ k k e r faa et Indtryk af,
omkring hvilket Middelresultat Resultatet g rupperer sig. Ud
skyder man herefter 5 Dyr foroven og forneden i begge Rækker,
faas for de 3 tiloversblevne L y sd y r Levetiden 10, 9 og
1 \
Døgn
(gennemsnitlig 8,8 Døgn) og for de 3 tiloversblevne Kontroldyr
3 | , 33- og 3^- Døgn (gennemsnitlig 3,5 Døgn). Hvis man paa
disse Tal anvender
A rrhen ius
’
og Madsens
Tabel over Fo r
holdet mellem Difteritoxinmængde og Levetid efter Indsprøjt
ningen, og med dem rent vilkaarligt tager som Enhed den
Giftmængde, der d ræb e r et Dyr paa 3,3 Døgn, faar man føl
gende Resultat: Død paa 3,5 Døgn svarer til 0,97 Toxinenheder
og Død paa 8,8 Døgn svarer til 0,56 Enheder; efter dette
skulde altsaa
40
°/0
a f d e t indsprøjtede Toxin være destrueret
ved Lysbadet.
Paa Grund af de ret store Svingninger i L e ve
tiden for Ly sdy ren e er den anvendte F remgangsmaade ved
Beregningen vel ikke særlig tilfredsstillende, men man maa dog
snarest — ud fra den Betragtning at 5 overlevende lysbehand
lede Dyr helt er ladet udenfor Beregningen mod kun 1 over
levende Kontroldyr — gaa ud fra, at den 40 % ’ Destruktion
af Toxinet er en Minimumsværdi, saaledes at det sandsynligste
er, at der ved dette Ly sb ad destrueres endnu mere.
Udgangspunktet for disse Forsøg har været den af
Famu
lener og Th. M adsen
paaviste stærkt stigende Destruktion a f
Toxinet ved Opvarmning med stigende Temperatu rer sammen