76 / 413
seksten af G ibbús ved Spondylitis tuberculosa.
71
gunstigt forløbende Tilfælde, Spondyliten helbredet, og Bø rnene
udskrives ofte med ringe Gibbus.
IV.
Hvis man nu undersøger disse
sm aa Patienter efter
nogle Aars Forløb
, vil man ofte blive skuffet over Resultatet,
idet de nu i et vist Antal Tilfælde
frem stiller sig med store
P o tf s Pukler;
og Foræ ld rene forklarer, at disse har udviklet
sig ganske jævnt i Aarenes Løb siden Udskrivelsen fra H o sp i
talet. — Undersøgelse viser,
a t selve den tuberkuløse Proces
s ta d ig er fu ld stæ nd ig helbredet.
Vi ser altsaa, at G ibbusdannelsen er forskellig hos voksne
og hos B ø r n ; — hos de første naar den kun en ringe Grad
under selve Sygdommen og forandrer sig ikke, efter at H e l
bredelsen er indtraadt; — hos de sidste vokser den stadig, selv
om Spondyliten er lægt.
Aarsagen til denne Forskel kan ikke ligge i selve den tu
berkuløse P ro c e s ; thi denne viser sig i begge G ru p p e r at være
helbredet: — det er da nærliggende at fæstne O pm æ rk s om
heden paa en af Grundforskellighederne mellem Barnet og den
voksne, og vi standser da ved
Væksten
og har her det Fæno
men, der giver Forklaringen. — Vi kan betragte Columna som
bestaaende af 2 Rækk e r Knogler, den forreste dannet af cor-
pora, den bageste af Lamina med tilhørende processu s articulares,
— disse to Rækk e r er ved pedunculi fast forbundne med hin
anden, og for at Columna under Væk sten skal beholde sin
normale Form, maa det kræves, at Længdetilvæksten i de to
Ræ k k e r er ens.
Ved den tuberkuløse P ro ces destrueres imidlertid eet eller
flere corpora, og disse kan som Følge heraf ikke deltage i den
forreste Ræ k k e s Væk st; — tillige dannes den lille „ p r imæ r e “
G ibbus ved denne Sammensynkning; — i den bageste Række
vedbliver derimod stadig den eller de tilsvarende L am inæ at
vokse, da de ikke er inddraget i Lidelsen, og vi faar nu et
Misforhold frem i Længden af de to Rækker, og som Følge
heraf p resser Lamina, svarende til det tidligere syge Sted, stadig
paa de oven- og nedenfor liggende Laminæ , og herved bliver
Columna mere og mere bøjet med den afficerede forreste Del
som Centrum, og denne Bøjning vil naturligvis tiltage ganske
jævnt, saalænge der overhovedet finder Væk st Sted; — og vi
har her Grunden til, at den svæ re „se c undæ re “ Gibbus ofte