380
Albert Fabritius
faret under dansk Flag, men dette er dog næppe til
strækkeligt til alene at forklare Forholdet. Der findes
nemlig ogsaa for 1678 en Liste over Københavns Flaa-
de,55) som udviser et Antal paa 116 Skibe med en
samlet Drægtighed paa 2.600 Læster, og i denne er
Defensionsskibene ikke medregnet, og der er overvej
ende Sandsynlighed for, at dette ogsaa gælder Han
delskompagniernes Skibe; sandsynligvis har det da
ogsaa spillet en Rolle, at Salthandelen blev frigivet,
imod at den førtes paa Defensionsskibe, idet dette har
medført en Forøgelse af disse Skibes Antal. Der er
almindelig Enighed om, at den københavnske Skibsfart
i Halvfjerdsernes første Aar har været i Opblom
string, saaledes at man bekræfter de Ord,
Gustaf Lil-
liecrona
i 1674 skrev til sin Regering: „att nu på 3 års
tid skeppsfarten hår i Kopenhamn mycket tilltaget
hafwer“.56)
V
Inden vi gaar over til en nærmere Udredning af
Forholdet mellem Københavns Ind- og Udførsel og
Hovedstadens Stilling i Forhold til det øvrige Land i
Relysning af Toldregnskaberne, skal der med nogle
faa Ord gøres Rede for det utrykte Materiale, der her
staar til Raadighed.
I de til Revision indsendte Toldregnskaber findes
for Københavns Vedkommende ikke egentlige Told
regnskaber før 1697. Derimod findes der en Del Over
sigter og Ekstrakter tilbage til 1652.
Dette Materiale bestaar først og fremmest i en Over
sigt over Toldindtægterne ved Københavns Toldsted
fra 1652—62, som dog ved nærmere Undersøgelse
viser sig kun at omfatte Indførselstolden, selv om det
ikke er udtrykkelig betegnet saaledes. Endvidere fin
des (under 1661) en Ekstrakt af Toldregnskaberne