449 / 722
Københavnsk Cyklism e 1890— 1900
435
Forho ld en e m e g e t m ind re. D er va r ikk e P lad s for de
m ang e p r o fe ssion e lle Ryttere, ikk e Pub likum , ikke
m ange Baner; fle r e P rov in sban er havd e m aa ttet lukk e
i S lu tn ing en a f H a lv fem se rn e ;618 og den dan ske Cy
k elindu stri, som de p ro fe ssion e lle Ryttere for en stor
D el sku ld e le v e af, h avd e ikk e Raad til at b eta le den
dyre le v en d e R ek lam e.
De fle ste a f de dan sk e P ro fessiona ls, som havde
lovet sig Guld og grønne Skove, b lev sku ffed e. 1898
b lev ik k e d en straa lend e Ind ledn in g til P ro fe ssion a lis
m en s S ejr, m an g e havd e haabet, m en b lot et Prøve-
aar, som v iste, at P r o fe ssion a lism en h er i L andet kun
kunde b liv e N umm er to v ed S iden a f Am a tørism en .619
I 1899 og 1900 tog da ogsaa et stort An tal Ryttere Li-
cense som Am a tører og kun nog le faa som P ro fe s
siona ls.620
Det fu lg te m ed U dv ik ling en , at Væ dd eløb en e baade
hvad R y ttere og P ub likum angik , i d isse Aar efter-
haand en h e lt sk ifted e Karakter. D et gik fra det smaa
til det store, fra det am a tørmæ ssige og uvan te til det
p ro fe ssion e lle og ru tin erede, fra det p riva te til det o f
fen tlige.
Løbene va r læ nge „G en tlem an -Løb“, kørt a f Am a
tører; m an g e a f dem , der kørte de første Safetyer,
havde væ ret m ed , lig e fra m an b egynd te at køre Or-
d inary løb ; en D el va r paa fo r sk e llig Maade knyttet
til C yk elb ran ch en . Fra „S ad lep lad sen “ b lev de ved
Træn ing og Løb b eund ret a f F am ilie og V enner; her
hersk ede en a lm in d e lig se lsk ab e lig S tem n ing , alle
eis) C. 1897.74.1, 1900.237.
619) C. 1898.581.2 f., 1899.161.2, 418.1.
620
) F. Eks. C. 1899.46.2, 75.2, 127.2, 143.1, 170.2, 185.1, 196.2,
209.2, 238.1, 249.1, 260.1, 272.2,
287.2, 300.1, 326.2, 334.1,
348.1,381.1,
389.2, 418.1, 426.2, 439.2, 459.2,
1900. 166.2, 197.1, 220.1,
234.2,246.2,
335.2, 353.2, 377.2, 408.1, 415.1,
423.2, 431.1, 441.2, 457.2, 474.1.