458 / 722
4 4 4
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
I 1898 gjorde D.B.C. og C.C. en Ende paa en Del af
disse Vanskeligheder. D.B.C. bestemte, at kun Ama
tører kunde køre Landevejskørsel, og at der ikke
maatte paces ved Landevej sløb, men nok ved Rekord
kørsel. Og C.C. forbød Pace ved Medaillekørsel und
tagen paa 1000 km.643
Samme Aar kom Landevej srytterne ind under Li-
censebestemmelserne sammen med Banerytterne.
1 1899 dannede Landevejsrytterne deres første Sam
menslutning,
L and ev ej sry tternes Klub
. Den afholdt
Løb og Klubture og havde en fast ugentlig Mødeaften.
I 1904 blev den opløst.644
Landevejssporten naaede ikke helt saa vidt som
Banesporten i Halvfemserne. Banesporten var og blev
Nummer eet for Størstedelen af de interesserede, Ryt
tere saavel som Klubledelser. Men Klubberne gjorde
dog en Del for Landevejskørslen, mange betydnings
fulde Løb blev kørt og fine Resultater naaet.
Blandt de mange større og mindre Løb, der blev
kørt over hele Landet, vakte enkelte særlig Opsigt hos
Københavnerne.
I 1892 udsatte Forfatteren Otto Benzon, der var iv
rig Sportsmand og Svigersøn af Højesteretssagfører
Octavius Hansen, et Sølvskjold som Præmie i en Klub
match mellem de københavnske Klubber. Det var ikke
noget Væddeløb, men et Distanceridt, hvor det gjaldt
ikke om at komme først, men at et saa stort Antal
Cyklister som muligt gennemførte Turen, og den Klub,
som havde det største Antal Deltagere, der kørte Ru
ten inden for den fastsatte Tid, havde sejret. Forrnaa-
let med Løbet var at agitere for Cyklesporten ved at
vise Cyklens Brugbarhed som Befordringsmiddel.
6 « ) C. 1896.662.2, 1898.162.1, 466.2.
644) c . 1899.491.1, 508.2, 525.1, 1900.296.1, 318.1, 335.2, 375.2, 385.1,
518.1-2. —
Auto-Cyclen
1904.100.1.