482 / 722
468
Torben Krogh
under hvilke de er blevet til. „Spøgelset med Klokken“
handler om en ung kone, der bilder sin langt ældre
mand ind, at det spøger i et af husets værelser. Hun me
ner nemlig, at hun paa denne maade uforstyrret kan
mødes med sin elsker uden at overrumples af manden,
der udmærker sig ved at rende rundt og slaa fluer ihjel
med en „Flue-Smække“. De grove løjer, der minder no
get om de lazzi, vi træffer i det komiske musikalske
intermezzo eller opera buffa, er typiske. Personerne
kaster kastanjer i hovedet paa hinanden, elskeren kry
ber under bordet, og ikke mindst giver en „Ønskekvist“
anledning til nogle højst barokke numre. Bemærkelses
værdigt er det, at Thielo har forsynet sin komedie med
et sang- og danseindlæg, hvad der viser den kurs, han
agtede at følge. Højdepunktet i løjerne forekommer i en
scene med nogle skattegravere, der skal hjælpe den
overtroiske ægtemand til at finde en formodet skjult
skat, som han sætter i forbindelse med spøgelset. En af
disse skattegravere giver en vise til bedste, og en anden
danser, efter at han har kastet sin krykke. Det hedder
i den scenariske bemærkning paa dette sted: „En Dand-
semester dandser en meget net Solo“. Om teatret i dets
tidligste periode har raadet over en dansemester, vides
ikke; men det er i hvert fald sandsynligt, at en eller
anden blandt skuespillerne har været særlig velfunderet
i dansekunsten. Endnu mere usammenhængende er „Den
nyeste Mode“, hvor en af de italienske maskekomedie
figurer, Polichinel, fører an i de taabelige løjer, der bl. a.
bestaar i, at denne komedieklovn ifører sig en gammel
„Fontange“, en omfangsrig kvindelig hovedbeklædning,
der gaar ild i, da han kommer for nær ved lyset. Helt
uden mening er „Den alt for sildig angrede Svir“, hvor
vi bl. a. præsenteres for et par amagerfolk. Man læser
f. eks. følgende i en scenarisk bemærkning: „En Ama