477 / 722
Fra Bergs hus til Komediehuset
463
gene var formodentlig hvidtede17. Her var det, at de nye
danske aktører begyndte deres „prøvekomedier“, som de
beskedent kaldte dem, for endnu vidste jo ingen, om
foretagendet havde bærekraft. Fr. Schwarz, den første,
der gav en oversigt over den danske skueplads’s historie,
beretter, at den første forestilling fandt sted d. 14. april
1747, og at der ved den lejlighed opførtes „Den politi
ske Kandestøber“18. Skønt man ikke ad anden vej har
kunnet paavise nogen saadan forestilling — den er nem
lig ikke averteret i bladene, da publikum formodentlig
kun bestod af særligt indbudte — er det dog højst sand
synligt, at den har fundet sted. Dette bekræftes iøvrigt
ogsaa af Holberg, der siger, at „den første gang et af vo
res Skue-Spill skulde forestilles udvalgte jeg mod manges
Meening og Raad den politiske Kandestøber; og visede
Udfaldet, at jeg ikke tog Fejl udi mit Vall. Thi Styk
ket er lystigt, og end meere moralsk“19. Schlegel havde
egentlig ogsaa tænkt sig at markere denne begivenhed.
Han skrev nemlig et værk, paa hvis titelblad man læ
ser følgende: „Kiedsonnnelighed forestillet som en
Prologus eller Forspil Til Den Danske Skuepladses Før
ste Aabning“. Denne meget omfangsrige prolog, der op
rindelig var forfattet paa tysk, handlede om, hvorledes
„Comoedie“ og „Skiempt“ hjulpet af „Glæde“ og „For
stand“ faar krammet paa saadanne ubehagelige figurer
som „Kiedsommelighed“, „Folkehad“ og „Uforstand“.
Som det sig hør og bør, munder dette noget langsomme
lige allegoriske spil ud i en hyldest til Frederik V. Rime
ligvis har Schlegel tænkt sig, at „Comoedie“ skulde
fremstilles af Caroline Thielo, for han forlanger nemlig,
at denne charmerende skikkelse, stykkets midtpunkt,
skal fremtræde „i et halv voxen Fruentimmers Gestalt“.
Morsomt nok giver den tyske forfatter nøjagtige anvis
ninger angaaende de allegoriske figurers kostumering.
Aktørerne havde jo endnu slet ingen erfaring i saa hen