472 / 722
458
Torben Krogh
der man end ikke forfatternavnene paa. Angaaende de
sceniske forhold har man ligeledes kun sparsomme op
lysninger, saa paa højst vigtige punkter staar vi nærmest
paa bar bund. Der er derfor i højeste grad grund til at
søge at komplettere det allerede kendte materiale.
I 1728 sluttede aktørerne i Grønnegadeteatret deres
virksomhed, og under den pietistiske Christian VI taaltes
ikke teatralske forlystelser, der betragtedes som djæve
lens værk; men da hans livsglade efterfølger, Frederik V,
kom paa tronen i 1746, vaagnede Thalia op af sin ufri
villige søvn, ja, københavnerne fik endda saa mange
teaterforetagender, at det næsten var for meget af det
gode, for i løbet af forholdsvis kort tid kunde de mere
forlystelsessyge blandt borgerne glæde sig over italiensk
opera og fransk, tysk og dansk komedie. Der er ingen
tvivl om, at oprettelsen af en dansk komedie først og
fremmest skyldtes Holberg, der i sin epistel 447 fortæl
ler, at da de danske skuespil efter 20 aars forløb igen
skulde fornys, havde han i begyndelsen haft at bestille
med deres istandsættelse1. Holberg var nu ikke den ene
ste, der var interesseret i at faa et saadant nationalt fore
tagende i gang. En ung tysk teaterbegejstret forfatter,
J. E. Schlegel, sekretær hos den sachsiske gesandt, skrev
saaledes en afhandling: „Gedanken über das Theater und
in Sonderheit das dänische“, formet som et forslag, ri
meligvis bestemt til brug for formaaende venner. Paa
grund af de mange tysktalende, der fandtes i Køben
havn, mener Schlegel, at aktørerne ved det paatænkte
foretagende vekselvis bør give forestillinger paa begge
sprog, hvad der særdeles let kan lade sig gøre, fordi dan
skerne taler meget godt tysk, naar de gør sig umage.
Han gaar iøvrigt ud fra, at kongen vil skænke aktørerne
et privathus i byen eller lade indrette et og andet „be
kvemt sted“ til deres brug og maaske selv engang imel
lem finde behag i at komme til stede. Personalet bør