475 / 722
Fra Bergs hus til Komediehuset
461
første klasse med 6 rdlr., anden med 4 rdlr. og tredie
med 3 rdlr.10.
Det var ifølge Holbefg en almindelig mening, at det
nye foretagende vilde komme til at mangle det, som
Grønnegadeteatret havde haft: „En gammel anseelig
Fransk Acteur, der i Grund havde udstuderet Theatret, og
som var i Stand til at danne gode Acteurs“11. Han sigter
naturligvis her til René de Montaigu, den kendte skue
spiller i Frederik IV’s hoftrup, som havde været Grønne
gadeteatrets fortræffelige leder. Men ogsaa her fandt
man udvej, idet den lige nævnte forhenværende Grøn-
negadeteaterskuespiller Pilloy blev knyttet til den nye
scene som en slags instruktør. Gennem Montaigu havde
han faaet indpodet hele den franske skole, som jo Hol
berg beundrede, og tilmed kendte han traditionerne ud
og ind i den danske komediedigters skuespil. Han var
paa denne tid velmeriteret vinhandler i København, og
ifølge Schlegels hroder, J. H. Schlegel, paatog han sig
„aus alter Liebe zu seiner Kunst die Sorge, die Veran-
staltungen fur das Theater zu machen, und die neuen
Acteurs zu unterrichten“12. At han havde faaet et godt
materiale at arbejde med, bekræfter Holberg, der ud
trykkelig paastaar, at den genoprettede skueplads blev
„forsyned med ligesaa gode Acteurs som den forrige, og
dømme adskillige, som have set dem begge, den sid
ste at være bedre“.13 Det var ikke saa lidt, Pilloy inaatte
lære de nye skuespillere, for de franske regler krævede
en hel del af dem, som f. eks. et udpræget frontalt for
grundspil; de optrædende skulde nemlig først og frem
mest alle ses og høres. I ensemblescenerne skulde man
stille sig i en halvkreds i nærheden af sufflørkassen, en
gammel og prøvet praksis, der hjalp skuespillerne til
aldrig at „dække“ hinanden. Der var ogsaa ganske be
stemte regler for kroppens stilling og armenes bevægel
ser, og hertil kom saa endelig „teaterspillet“, le jeu de