481 / 722
Fra Bergs hus til Komediehuset
4 6 7
nen, rigtigt kunde sætte folks lattermuskler i bevægelse.
Mange af dem var da ogsaa farcer af drøjeste art, hvor
man ikke tog det saa nøje med midlerne, blot hensigten
blev naaet.
Det havde selvfølgelig fra første færd været Thielos
mening, at teatret skulde have saadanne efterstykker
paa sit repertoire. Naar det imidlertid ikke var sket tid
ligere, skyldtes det formodentlig, at indstuderingen af
de store stykker fuldt ud lagde beslag paa skuespillernes
tid. Der var iøvrigt nok at vælge imellem. Ligesom Mo
lière havde ogsaa Holberg skrevet flere efterstykker,
hvor den danske komediedigter rigtigt lod sit lune spille.
At komme folk til at le var genrens første og eneste krav,
og den kunst forstod han til fulde. Nu bragte imidlertid
Thielo tre efterstykker paa markedet, og det er ikke
mindst til disse komedier, Holberg sigter, naar han i en
af sine epistler taler om nogle „vanskabte og ublue smaa
Skuespill, som for nogen Tiid kom for Lyset“ og „vare
saaledes forfattede, at alle fornuftige Folk væmmedes
derved og forargede sig derover“.30 I en „Fortale“ til
det første af disse stykker, „Spøgelset med Klokken“,
der allerede var udkommet i februar, siger bogtryk
ker Groth, at der „i Fremtiden hver 14de Dag skal
følge et nyt Stykke, saa at de Lysthavende kand
samle sig nogen Forraad, indtil Skuepladsen aabnes“.
Han mener iøvrigt ikke, at det trænger til bevis, „med
hvad Fornøyelse og Applausu den Danske Skue-Plads
fordum er seet udi i sin Flor, og med hvilken Lyst dens
Comoedier endnu læses“. Yderligere tilføjer han, at „den
nye Skue-Plads, som nu stunder til at aabne“, muligvis
endogsaa „i Pragt og god Indretning“ vil „overgaae den
forrige“.
Man maa give Holberg ret i hans affejende kritik af
Thielos smaa komedier; men ikke desto mindre har disse
grove farcer en vis værdi til bedømmelsen af de forhold,