Previous Page  473 / 722 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 473 / 722 Next Page
Page Background

Fra Bergs hus til Komediehuset

459

bestaa af fem aktricer og syv aktører samt to børn, som

skal opdrages til at blive skuespillere, og for hvis kost

man maa sørge. Det er første gang, vi støder paa tan­

ken om noget, der minder om en elevskole, en institution,

der først blev oprettet i det efterfølgende aarhundrede.

Schlegel har aabenbart kendt teaterforhold ganske godt,

for han siger, at opsynet over komedien ikke bør overla­

des en komediant, men derimod — som det er skik ved

hofteatrene — til en mand „von einigem Ansehen, der

Geschicklichkeit und Wissenschaft“.2 Hvorvidt man har

rettet sig efter Schlegels paa mange maader velover­

vejede forslag, vides ikke. Den unge begejstrede forfat­

ter gjorde sig ellers umage nok. Blandt andet skrev han

nogle tyske stykker, der var bestemt for den „danske

Skueplads“.

Holberg var og blev sikkert hovedmanden i de vigtige

forberedelser. I maj 1753 udtalte han iøvrigt i et brev

til aktørerne: „Jeg har lovet at igiennemsee Stykker

og at dømme om deres Capacitet, som antages til at

agere“, og der er næppe tvivl om, at han fra første færd

har hjulpet til paa denne maade.3 Det var da sikkert

ogsaa paa hans initiativ, at den tyskfødte forhenværende

organist ved Kastelskirken Carl August Thielo d. 30.

dec. 1746 fik et kongeligt privilegium, ifølge hvilket det

blev ham tilladt at „anrette danske Skuespil efter den

Plan, som forhen af Os elskelige Ludvig Holberg er ble­

ven lagt“4. Det har aabenbart ikke været helt let at

skaffe velegnede kræfter til det nye foretagende. Holberg

paastaar saaledes, at „man holdt det vanskeligt, at faae

beqvemme Acteurs og Actricer, helst saadanne, som vi

havde for 20 Aar siden, da her fandtes adskillige Fran­

ske Personer, der vare vante til Comoedier, og som

vare opdragne udi det Danske Sprog“.5 Han sigter her

bl. a. til Grønnegadeteatrets elsker, Frederik de Pilloy, og

den talentfulde skuespillerinde mad. Montaigu, der end-