473 / 722
Fra Bergs hus til Komediehuset
459
bestaa af fem aktricer og syv aktører samt to børn, som
skal opdrages til at blive skuespillere, og for hvis kost
man maa sørge. Det er første gang, vi støder paa tan
ken om noget, der minder om en elevskole, en institution,
der først blev oprettet i det efterfølgende aarhundrede.
Schlegel har aabenbart kendt teaterforhold ganske godt,
for han siger, at opsynet over komedien ikke bør overla
des en komediant, men derimod — som det er skik ved
hofteatrene — til en mand „von einigem Ansehen, der
Geschicklichkeit und Wissenschaft“.2 Hvorvidt man har
rettet sig efter Schlegels paa mange maader velover
vejede forslag, vides ikke. Den unge begejstrede forfat
ter gjorde sig ellers umage nok. Blandt andet skrev han
nogle tyske stykker, der var bestemt for den „danske
Skueplads“.
Holberg var og blev sikkert hovedmanden i de vigtige
forberedelser. I maj 1753 udtalte han iøvrigt i et brev
til aktørerne: „Jeg har lovet at igiennemsee Stykker
og at dømme om deres Capacitet, som antages til at
agere“, og der er næppe tvivl om, at han fra første færd
har hjulpet til paa denne maade.3 Det var da sikkert
ogsaa paa hans initiativ, at den tyskfødte forhenværende
organist ved Kastelskirken Carl August Thielo d. 30.
dec. 1746 fik et kongeligt privilegium, ifølge hvilket det
blev ham tilladt at „anrette danske Skuespil efter den
Plan, som forhen af Os elskelige Ludvig Holberg er ble
ven lagt“4. Det har aabenbart ikke været helt let at
skaffe velegnede kræfter til det nye foretagende. Holberg
paastaar saaledes, at „man holdt det vanskeligt, at faae
beqvemme Acteurs og Actricer, helst saadanne, som vi
havde for 20 Aar siden, da her fandtes adskillige Fran
ske Personer, der vare vante til Comoedier, og som
vare opdragne udi det Danske Sprog“.5 Han sigter her
bl. a. til Grønnegadeteatrets elsker, Frederik de Pilloy, og
den talentfulde skuespillerinde mad. Montaigu, der end-