468 / 722
SMAASTYKKER
5.
Af en Politimands Dagbog.
(Fortsat fra 4. Rk., I Bd., S. 312).
Han omtalte derefter to særlig store, stærke Politibetjente fra hans egen Tid. Jeg lader ham i det følgende selv fortælle derom:
I Begyndelsen af Firserne var jeg Inspektionsbetjent ved Pilestrædes Station. Paa den Tid var der i
Kredsen to store, stærke Politibetjente. De var Jyder
begge to og gifte og havde hver især flere Børn. De
sad begge smaat i det, idet deres Løn ikke androg mere end 900 Kr. aarlig. Hvad de hed, kan være ligegyldigt, men den ene fik af Kollegerne Øgenavnet
„Rocambole“. Dette Øgenavn kom af, at han havde
Tjenestenummer 117. Ugebladet „Revuen“ havde netop optaget en Roman, hvis Titel var: „Rocambole eller Tugthusfange Nr. 117“. Øgenavnet anfægtede paa
ingen Maade Betjenten.
En Aften havde jeg Overbetjentvagt paa Stationen.
Afløsningen af Patrouilleposterne foregik Kl. 7, og de
afløste Betjente kom efterhaanden ind paa Stationen,
meldte af og gik hjem. Til sidst kom de omtalte to
stærke Betjente, der skulde have Aftenvagt paa Stationen. Jeg kunde se, deres Baglommer struttede langt
bagud, saa jeg var klar over, at der var provianteret
til Aftensmaden.
Jeg kunde inde paa mit Kontor høre, at de var i
Færd med at dække Bord, idet Tallerkener og Glas
blev taget frem. Jeg gjorde mig et Ærinde ind i Vagtstuen og saa dem sidde over for hinanden ved Vagtstuebordet. Paa en Tallerken laa en parteret Gaas og
paa en anden Tallerken Kartofler, Rødkaal, Brød m. m.
Til at skylle Maden ned med en Flaske Brændevin og
en klaske 01. Og saa begyndte Festmaaltidet. Der blev
ikke vekslet et Ord imellem dem, men jeg kunde inde
paa mit Kontor høre de stærke Kæber gumle og en