676 / 722
6 6 2
Ernst Priemé
Endnu efter treårskrigens afslu tn ing fortsatte tømrer-
og murersvendene deres bestræbelser for at holde tyske
svende ude. I september 1851 klagede de tyske svende
inden for de to lav til politidirektøren over, at de „for
menes Logi paa Herberget og nægtes indskrevne i Syge
kassen“. Oldermændene fik besked fra magistraten om at
„betyde de paagældende det lovstridige i deres Forhold
sam t paalægge dem uopholdeligen at indtegne de hertil
ankommende tyske Svende i Lauget, da man i modsat
Fald vil se sig nødsaget til at foranstalte T ilta le“. Da
svendene ikke ville give sig, blev politidirektøren anmo
det om at rejse sag.
Professor David skrev i magistratens betænkning til
justitsm in isteriet, at „Antallet af de fremmede Svende
ingenlunde kan antages at være stort i noget Laug med
Undtagelse af Skræderlauget“. Hvor mange udenlandske
skrædersvende var der da i byen? På magistratens fore
spørgsel (10/4 48) om antallet af ledige svende og forhol
det mellem danske og fremmede svarede oldermand Bra
brand den 13. april, at „der for Øjeblikket er henved
150 Skrædersvende ledige, og at dette Antal overstige de
foregaaende Aar, hvor der paa denne Aarstid ikke plejede
at være saa mange. Efter den nu foretagne Optælling
befinder sig 580 Svende i Arbejde og af d isse er 222 Ud
lændinge“. Forsigtigt føjer oldermanden til, at han „med
muligste Nøjagtighed har gjennemgaaet Protocollerne,
men tør dog ikke med Bestemthed indestaa for Talstør
relsernes Rigtighed, især hvad fremmede Svende angaar,
da Lauget ikke fører nogen Protocol, hvori Svendenes
Fødested opgives, hvorimod O ldgesellen herom har med
delt Op lysn ing“.
Det sam lede antal svende, 730, lå væsentlig højere end
generaltabellens 663 pr. 31/12 1847. Nogen sæ sonstig
ning kan der have været, men som „F lyveposten“ netop
havde gjort opmærksom på: medens „Størstedelen af de