![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0672.jpg)
658
Ernst Priemé
er paalagte svære Byrder, som Tyskerne i Alm inde
lighed er fritagne for, og da det er hændt, at Mestrene
har forsømt danske Svende med Arbejde formedelst
deres Vagttjeneste, saa fordrer vi dette taget i Over
vejelse ...
Vi nærer det Haab, at Mestrene som retsindige og
danske Borgere vil finde vore her fremsatte Fordrin
ger saa billige og tillige saa nødvendige, at de ikke
vil tage i Betænkning at opfylde samme“.
Skrædersvendenes „Vi fordrer“-begæring gik langt ud
over, hvad mestrene kunne tænke sig at være med til.
Dels var en betydelig del af dem selv kommet hertil som
tyske svende, og navnlig har vel tanken om, hvad en
kraftig nedsættelse af svendenes antal ville betyde for
arbejdslønnen, været dem ubehagelig. Da oldermand
Brabrand
den 23. maj skrev til rådmand
Dun t zf e l t
om
den lavssam ling, man ville holde næste dag, lød dags
ordenen kendelig afdæmpet. Oldermanden oplyste, at
man „vilde drøfte
1) at de tyske Svende, som nu have Arbejde, forblive
i samme, indtil de bliver fyrrige, da de saa sku lle
rejse; det agtes imidlertid fastslaaet, at der gives
dem Frist paa 24 Timer for at søge nyt Arbejde.
De gifte tyske Svende ere herfra undtagne,
2) hvorvidt det for Fremtiden kan tillades tyske
Svende at forfærdige Mesterstykke,
3) at Mestrene paalægges, naar de sku lle afskedige
Svende af Mangel paa Arbejde, da først at give de
tyske Svende Afsked . . . “.
Den 24. maj samledes lavsmestre og svendebroderskab
i lavshuset i Gammel Mønt „for at træffe en Overens
komst angaaende de ved Lauget arbejdende tyske Sven
de“, og resultatet blev, at svendene satte deres hoved
krav igennem . Det vedtoges nemlig, at „enhver sig her i
Staden opholdende tysk Svend, der er født Sønden for