667 / 722
De indvandrede skrædere
653
2) der fastsæ ttes et bestemt Forhold i Antallet af
fremmede og danske Arbejdere hos en Mester.
3) Ingen fremmed Svend maa gifte sig og nedsætte
sig her, førend efter at have arbejdet her et vist
Tidsrum, som nærmere maa være at bestemme.
4) Enhver fremmed Tømmersvend, der selv forlan
ger sin Afsked, maa ikke tages i Arbejde hos
andre Mestre, eller
5) enhver fremmed Svend, som kommer tilrejsende,
maa ikke opholde sig her længere end en vis Tid
uden Arbejde, og han maa, naar han som Følge
heraf forlader Byen, ikke før efter flere Aars For
løb komme tilbage hertil for at søge Arbejde“.
Magistraten fandt, at „Forholdene, som de have udvik
let sig“, gjorde de to første påstande om ikke berettigede,
så dog forklarlige. „Adskillige Mestre synes virkelig at
have næret en stor Forkjærlighed for tyske Svende, og
nødigere at have villet afskedige dem paa den Aarstid,
da Arbejdet aftog, og nogle maatte blive „fyrige““. Ma
gistraten mente, at det „burde antydes, at man stolede
paa, at Mestrene vilde søge at undgaa alt Svendehold,
der kunde anledige Klager, som ikke ad Lovgivningens
Vej kunne afhjæ lpes eller forebygges uden at træffe For
anstaltninger, der vilde være Frihedens og Industriens
Udvikling i sine nærmere og fjernere Følger lige meget
til H inder“.
Med hensyn til det tredje punkt fandt magistraten, at
der i betragtning af den „meget store Lethed“, hvormed
fremmede kunne „indlade sig i Ægteskab og stifte Fa
m ilie“, var rimelighed i at henstille til justitsm in isteriet
at undergive de fremmedes privilegier af 29. november
1748 „en omfattende Revision“. Men da det ville vare
længere tid, før en sådan revision kunne gennemføres,