669 / 722
De indvandrede skrædere
655
Betryggelse for de herværende Haandværkslaug i Alm in
delighed imod Oversvømmelse af fremmede Svende“
måtte blive påbudt, at „enhver Udlænding, der agter at
indlade sig i Ægteskab her i Staden, forinden har at
tilvejebringe en Attest fra sin H jemstavnskommune om,
at han, saavelsom hans Hustru og eventuelle Børn, ville
i Tilfæ lde af deres Trang til offentlig Understøttelse
blive modtagne i deres Hjem, og at denne Attest, der
tillige bør indeholde Oplysning om, at der efter den
Paagældendes Hjemstedslove Intet er til Hinder for det
forehavende Ægteskab, ikkun bortfalder i de Tilfælde,
hvor han har opholdt sig her i Landet i 10 Aar“. Des
uden ønskede magistraten mestrenes pligt til at anmelde
alle antagelser og afskedigelser til oldermanden udvidet
til at om fatte alle håndværkslav.
Justitsm in ister
Bardenfl eth
var imod ægteskabsatte
sterne, fordi „gennemgribende Forbedringer i Lovgivnin
gen om Haandværkslaugene er rykket sin Afgørelse
nær“, og han fandt det så meget mindre påkrævet at
træffe en provisorisk ordning, som „Antallet af de her i
Staden arbejdende fremmede, navnlig tyske, Svende i de
forskellige Haandværksfag, for Øjeblikket betydeligen
er form indsket, idet en Mængde af dem paa Grund af
de indtraadte Krigsforhold har forladt Staden“. Forsla
get var — skønnede Bardenfleth — „i sig selv i Strid
med den Aand og de Grundsætninger, der udtale sig i
den hele for os hidtil gældende Lovgivning“.
Derimod kunne m inisteren gå med til den generelle
anmeldelsespligt, som blev sat i kraft ved kgl. reskript
af 20. september. Han gjorde det, fordi denne pligt alle
rede var indført i de fleste fag, men han lagde ikke skjul
på sin m istanke om, hvilke motiver der lå bag magi
stratens ønske. I justitsm in isterens skrivelse til magi
straten hedder det: