677 / 722
De indvandrede skrædere
6 6 3
fremmede, navnlig tyske Haandværkssvende egentlig ind
vandre om Foraaret og igen drage bort om Efteraaret, er
der i indeværende Foraar kun ankommen yderst faa“.
Generaltabellens tal maa betragtes som m inimumstal,
der hovedsagelig registrerer de hos lavsmestrene beskæf
tigede svende, medens det er tvivlsomt, i hvilken grad de
om fatter de ledige svende.
Af de skrædersvende, der var bosat i København ved
folketæ llingen den 1. februar 1845, var 168 født i ud
landet og 48 i hertugdømmerne, nemlig 20 slesvigere, 25
holstenere og 3 lauenburgere. Fastholder vi Ejdergræn-
sen, bliver antallet af udlændingene 196, medens older
manden tre år senere opgjorde tallet til 222.
D isse 222 var imidlertid langt fra alle tyskfødte. Fra
folketæ llingen 1845 ved vi, at af de 168 fremmedfødte
skrædersvende var kun godt og vel halvdelen født i
Tyskland, 65 var født i Norge og Sverige, og henimod
en snes var indvandret fra andre lande. Svendene fra
de baltiske byer er dog sikkert blevet betragtet som
tyskere. Lægger vi til 1845-tællingens 86 tyskfødte fem
baltere og fire østrig-ungarere samt de 25 holstenere,
får vi 120 „tyske“ svende; men alle disse havde ikke
været
udvi sni ngs-modne,
hvis lavets vedtagelse af 24. maj
var blevet ført ud i livet. F lertallet af både de tyske og
holstenske svende var gifte, og af resten var ca. en
tredjedel over 30 år og kan derfor, for hovedpartens
vedkommende, antages at have været her i over ti år.
En bortvisning af de tyske svende ville derfor ikke have
om fattet alle de 200 fremmedfødte skrædere, men an
tagelig et antal af omkring 40.
Trods myndighedernes uvilje mod drastiske skridt og
lavsmestrenes ængstelse for, at knaphed på arbejdskraft
sku lle tvinge svendelønnen i vejret, er det givet, at
svendenes kampagne mod de tyske svende havde til
følge, at det tyske element i den københavnske hånd