14 / 325
10
Ved
Afmønstringen.
Å j F t ''
V e l var
cleD
ikke saadan særlig lovende,
Den Rigsdagssamling, som er nylig endt;
De brave Dolk fra Laden og fra Plovene
Paa Hurtighed har aldrig havt Patent;
Forhandlingen var lig en livstræt Sejler,
Som i et Havblik langsomt fremad snegler
Sig paa de »Danskes« Vej til Magt og Ros,
Mens Sejlene hang slappe ned om Masten,
— Dog brummed’ ikke sjælden en Matros:
Jeg tror, vi sejler med Forlig i Lasten!
Galejen sejlede sin egen Sø,
Skjø'nt det blev ikke mange Knob i Vagten;
Og det blev Frost, og det blev atter Tø;
Men lige langt den naaede dog med Fragten.
Kursen var ikke saadan at beregne,
Og trods al Krydsen kom man ingen Vegne;
En eller anden mumled’, at Kontrasten
Til Visnepolitik var ikke stor,
Men fik til Svar de trøsterige Ord:
Jeg tror, vi sejler med Forlig i Lasten!
Det eneste, som Publikum erfarede
Fra Skuden, mens for Vind og Strøm den gled,
Det var, at dens Besætning ikke sparede
Paa Provianten, der gik villig ned.
Selv Hø g s b r o sørged’ for sin gode Mad,
Naar fra Revisoratets Sulefad
Han flytter op som Pensionist paa »Knasten«,
Hvis Åarsag mangen fuldbefaren Svend
Bemærked’ herom: Er De med paa den?
Monstro vi sejler med Forlig i Lasten?
Men, da til Slutning Skuden skulde losse
Den Ladning, som var Rejsens »Resultat«,
Saa kneb det med at hitte nogen Tosse,
Som rigtig lod sig imponere a’et,
Og det, uagtet man i Aar har fyldt det
Med et Par Snese Baner, som blev — syltet
Med mer, som Godtfolk heller ikke fik ;
Dog, kan det trøste Folk, har Svabergasten
Og Skipperen om næste Aars Bestik
Alt bandet paa, der kom Forlig i Lasten.
Af Fædrelandshistorien.
Til
min Kærste Marie
tjennendes hos Pedersens i
Kjøvenhavn,
Man kan ikke fortænke Postassistenten i, at han stirrede
saa uforstaaende paa denne Adresse, som om han kunde være
selve Fru S k r am, der skulde dramatisere en Salme af
Ingemann. Men i det samme fløj
Puk
forhi. Han er saa lille
og fin. at han kan smutte g]ennem de fineste Rifter. Og det
gjorde han. I et Nu var han indenfor Konvoluten — og læste:
SJiiu ©tffebe Ip g e og Kærftel
^ej. fan ba pelfe og ©iige, al bi paber bet got. Dg ben
©ortfpcttcbe bar gaaet en Stalle og ©obn.efobeng Sitaren o§fe.
gorbig at pun fan JabtenS pabc bet got, beb beb at pun ©aaer
ing til 30 Siøer og Stone ©eblet paa Siiftebnnben mangler $ er
tJSerfen ba itte føeller.
Siten bi © tulle ba liegobt pat fæberlanff §iftaariff SSalfaltera
ben anben ©ab forgangen. ©ømmerenå StielS pabbe SBogget en
2(£re§port af © ranrté meb røbe og pbibe Sæ ngler, ber gif lige
fra Støbningen og pen til Sabelængen. Dg m aler tøanfen pabbe
gort to gngfEriftfjoner og be 33are fbært bejlige, for forant lige
præfté i grontefpibfen, pabbe pan ©freben meb SSufftaber faa
ftore faa et Stpføbt SBarn funne Icefe bem :
aSelfomnten til SBabéå bor 9ti8baåmanb 1
©om © tpret par meb SBitsbont haabe g o lf og Sanb.
Dg nær manb fom ©aaenbeé baglæns fra ben anben ©ibe
af, faa ftob ber liSfaa © rangibelig mibt i © raiterne:
SIteb 58iSbom og ftor forftanbigpeb fnaf
® u SJtobbiforierneS palS og © erfør fige bi ©ig alle en ©af.
Dg ©folelæreren pabbe gort en 58ife paa SM obig af ©enne
perre: -„©eb er faa ønbig at goOeå ab", og ©obnefobenS Sitaren
p ar jo en Ipbib Sjole fra bet puu bar iitge til fin ©bobeiA i
Sjøbenpabn og fef ben til ©ibenbeS, faa pun ffulle jo bære en
©fare ftbibflæbrp s$tger, og Doerræffe ÉtebaSm anben en 93offet