; ©
c)
Feriekursus.
M e l.: Kan man ikke mere
Krd kun bogstavere.
i»Nej«.)
Æ
—
Barn,
som holder Ferie,
Jeg vil Dig en Serie
Kundskaber lære,
Som mig selv har Ijent,
Naar blot Du siger: »Kj ær e
H r. »P u k«!« . . . naa, sig det pænt!.. .
Sig, hvad jeg sa’e , . . . begynd mod Tv . ..
— »Kil paa!«
— Snart Du som moderne
Yngling vistnok gjærne
Frigjort erkjender
Aandsfrihedens Sol;
Hvem veed, maaske Du ender
I Grr e v e n s Lænestol
Og selv bli’er halvt t i l. .. naa, til Gr. . . i . . .
— »U rin !«
— Men Du bør ej famle.
Hold Dig til det Gamle,
Husk, Øvrighedens
Strænge Straffehaand
Er Sma g e n s , L y k k e n s , F r e d e n s
Og ()r d ’n e n s
go.deA a n d ! . . .
Hvad er nu Øvrigheden ? . . . S . . . m . . .
— »S
111
i t k
— Du bør ogsaa lære
Pressens Magt at ære,
Som ej bedærvet
Kr af lavt Eegjær,
Men har sit Ky erhvervet
Ved Fl i d og s k j ø i i s om Fæ r d !
Husk disse Ord: ved Flid og s . . . k . . .
— »Skeer« !<•
— Vær ej Hængeho’ede!
Bli’er Du glad til Mode,
Som Triumfator
Mød ved Glassets Rand!
Tag aldrig Guldkurator,
Vær kjæk, nyd aldrig Vand,
Kun P. u. u. c. h, som siger — ?
— »*P u k« ’<
Det første Kommissionsmøde.
/L
ØA
Den nye Theaterkommissiou
holdt sit første Møde den 1ste
April paa
Paks
Redaktionskontor,
hvilket Kommissionen selv havde
anset for det mest passende
Lokale til sine Forhandlinger.
(Hovedvagtsgade 1.
Abonne-
v Vø ment modtages.)
j
Puk
bød velkommen og med
delte, at ban havde valgt sig
selv til Præsident,.' (Bevægelse.
B o r c h s e n i u s trykker
Puks
Haand under Bordet).
Han
skulde derefter give Ordet til
Kommissionens første og eneste
Medlem, Kammerherren.
K a m m e r h e r r e n var
charmeret
over at tolke sine og
han-var-vis-paa-Forsamlingens Følelser overfor den høje
président,
men skulde dog anse den Bemærkning, at han sad her i
Kommissionen som en
enfin seul
, for et affabelt
bonmot.
Han
havde overfor sin bøje Foresatte, Hs. Excellence Kultus-
ministeren, henstillet, at Kommissionen kom til at bestaa af to
Slags Medlemmer, nemlig Folk, der med Uberørthedens hele
naive Friskhed saa paa Theatret, og for det andet . . .
B o r c h s e n i u s . Nikkedukker!
K a m m e r h e r r e n . , For det andet Folk, der stod i
tjenstligt Forhold til Ghefen og som derfor ikke misforstode
deres Stilling. (En Stemme: B e r n e r ? ) Ja, uden at fornærme
en Fraværende kunde han vel sige, at Justitsraad Berner
nærmest kun repræsenterede en Alt antikveret Theater-
økonomi; men forøvrigt var han jo i den Grad subaltern, at
han let kunde gjøres uskadelig, naar man gav ham et forfængeligt
Haab om at komme i Kategorien Nr. 2. Mere malplaceret var
et heldigvis forkastet Forslag om at optage Th. An d e r s e n
og E r i k B ø g h . . .
Professor P e t e r H a n s e n vilde blot gjøre opmærksom
paa, at det maatte være en Fejltagelse, at der havde været
Tale om Bøgh, da denne som bekjendt var Seminarist.
K a m m e r h e r r e n .
Ja, kjære Professor, min gamle
Ven har jo ikke alle de Examiner som De, og desværre er
han for stivsindet til at bryde sig om, hvor Vinden blæser fra.
Desuden var han s a g k y n d i g . Dot var ikke det, man skulde
have frem.
1 Komiteens nuværende Sammensætning var
Adelen repræsenteret af Grev F r i s , Gejstligheden af Professor
W i l l i a m S c h a r 1i n g, Hi-. S t r ø m var Borger- og Hr. K1a u s
B e m t s e n Bonde-Repræsentant, og, endelig var Hr. B o r c h
s e n i u s det krigerske Element. Det første Spørgsmaal, der
skulde drøftes, var, hvorledes der kimde tilvejebringes
H armoni
mellem Theater- og Spisetiden, og han turde maaske gjøre
| Regning paa, at d’Hrr. ligesom de kolerabaocillespisende Læger
; vilde anstille Experimenter med sig selv ved paa Statens
i Regning at indtage en Række Prøvemiddage til forskjellige