18 / 325
14
Et Universalmiddel
M in Ven, hvis Du vil i Livet frem,
Hold
P uk!
Og synes dig Verdens Gang for slem,
Hold
Puk!
Og
hvis Du er kjed af
Politiken,
Og Dannebrogs
Sølvtøj dig lader i Stikken,
Mens alskens Aviser
For ferskt dig bespiser.
Hold
Puk!
Gi’er Magistraten dig Flor om din Hat,
Hold
Puk!
Og vil den dig blokke for Huslejeskat,
Hold
P u k!
Og dersom paa Grund af Beværterfaget
Den har dig med Borgerskabssorger plaget,
Og Du maa dens gale
Kalkuler betale,
Hold
Puk!
Hvis Rigsdagen pudser dig for et Forlig,
Hold
Puk!
Og »Fredssageu« paa Passiar er for rig,
Hold
P uk!
Vil strax dit Sæt nye Foraarstøj falme,
Og faar paa den frie Ordstilling Du Kvalme,
Naar Kvægtorvet spærres.
Og Flæsket bedærves,
Hold
Puk!
Og dersom din Flamme dig nægter sit Ja,
Hold
Puk!
Saafremt Du vil slippe for Kolera,
Hold
Puk!
Hvis oven i Kuglen Du har dig en Maane,
Som nødig sit Lys dog fra Solen vil laane,
Og ingen dig trøsted’
Med Stierner — paa Brystet,
Hold
Puk!
Slaar »Kvindesagen« i dig sine Klør,
Hold
P u k!
Og varer det lidt, før din Svigermo’er døer,
Hold
P uk!
Hvis Bygmester Solness dig falder for Brystet,
Og hvis Du vil ha’e dine Lunger rystet,
Selv naar en glad Alder
dom over dig falder,
Hold
P uk!
'P
Ved Ka f f en.
F ru Juliane Petersen:
God Dag, søde Fru Schrøder, ja,
jeg har rigtignok slet ikke Tid til at komme herop i Dag; men
Deres nye Lejlighed m a a t te jeg jo have at se, og den er jo
ogsaa rigtig god og passende til Dem, sødo Fru Schrøder, naa,
men stor er den jo ikke, og saa bliver her vist ogsaa koldt
til Vinter, og naar jeg maa sige min Mening, saa ser den
Kakkelovn i Spisestuen ud akkurat som en, vi havde, og som
røg saa nederdrægtig; men det gjør vel for Resten ikke noget
videre, da De jo altid plejer at spise i Sovekammeret om
Vinteren, naar det er koldt, og Trappegangen k u n d e jo natur
ligvis ogsaa være sjangtilere, men Gud, man kan jo ikke for
lange al Ting for den Pris, og De kunde jo ogsaa nok have
faaet Lejligheden lidt nettere, hvis De havde taget mig med
paa Raad og ikke gaaet saa stille om med det, for jeg har
jo nu faaet en- betydelig Rudtine ved at se paa Lejlighed til
os selv, som vi alligevel ikke fik, fordi Petersen alligevel blev
gode Venner med Husværten, og vel var vi jo bestemt paa
ikke at blive boende der for aldrig det; men da han var saa
sjenerøs at slaa 50 lir. af i Lejen halvaarlig, saa maatte vi
jo ogsaa vise ham en lille Opmærksomhed, og Gud, naar vi
alligevel ligger1 os ud ved Skovshode i Sommer, saa kan det
jo ogsaa være os lige meget, om den ene eller den anden
Lejlighed staar med kridtede Vinduer, og nu veed Folk en Gang,
at vi bor de r , saa de strax kan se nede fra Gaden, at vi
ligger paa Landet, og hvad angaar Petrine og Mørk, saa bliver
de ikke færdige til Flyttedagen; men for Resten kan jeg betro
Dem, at de er enige; men det maa De ikke for nogen Pris
lade komme ud, for de er jo begge to ude over den Alder,
da det ser godt ud at være ringforlovet, og derfor vil de
foreløbig være hemmelige og først sende Kort ud med det
samme, de holder Bryllup, hvad Mørk ikke har Tid til for
Øjeblikket, for De veed jo, at han gjør i Sorg og sender Lig
til Provinserne, og nu i Foraarstiden siger han, at der er saa
livlig med Lig; men hen paa Sommeren kommer der en død
Tid, da der ikke er saa mange, og saa er det Meningen, at